onsdag den 16. marts 2011

Ugleuro

Inspireret af Ulla har jeg lavet denne ugleuro, som er en barselsgave til en god veninde. 


Uglerne fik lov til at "flyve" nogle dage hos os, før de blev svøbt i turkis silkepapir og pakket sirligt ned i en kasse sammen med et par hjemmesyede velourbukser.

Ugleuroen var ikke spor svær at lave, og her kommer en diy:

  1. Lav 6 perleugler i forskellige farver - lad en farve gå igen i alle ugler (her er det sorte øjne og sorte næb), så der skabes en samhørighed. Brug en stjerneplade til at lave uglen, og aflur mønstret ud fra billederne.
  2. Køb en metalring beregnet til uro - denne er købt i Panduro. Køb også silkebånd i to forskellige farver. Snor først det ene bånd om ringen (brug en klat kontaktlim til at fæste båndet), derefter det andet, så ringen bliver "bolsjefarvet".
  3. Klip 6 tråde (gerne broderigarn eller andet tyndt, skinnende garn) i en længde på ca. 50 cm.
  4. Bind 5 af trådene fast på ringen - sørg for, at der er rigelig længde til at samle trådene, samt at der er nogenlunde ens mellemrum mellem dem.
  5. Lad den sjette tråd hænge i midten, og bind alle trådene sammen i en knude foroven - sørg for, at ringen hænger lige. 
  6. Sæt perler på de lange tråde, der nu hænger ned fra uroen. Bind små knuder, som kan holde fast på perlerne.
  7. Sæt uglerne fast i trådene. Sørg for, at de hænger i nogenlunde samme længde.
  8. I toppen (ved knuden) kan man binde en lille messingring - denne kan også købes i Panduro.    


Vi nåede alle at blive ret vilde med uglerne, inden de forlod vores hjem. Derfor har jeg købt endnu en ring og vil producere en til Lara, selvom hun efterhånden er ved at være for stor til den slags.

14 kommentarer:

  1. Hvor er den bare blevet fin! Og så lækkert med en DIY, jeg skal straks i gang nu hvor jeg er gået på barsel:-)
    -Dorthe

    SvarSlet
  2. Hvor er den søød, min plan er at jeg skal have fat i nogle opbevaringskasser som jeg så vil tapetsere, mangler noget at have mine kreative ting, og det lidt for kedeligt med alm. kasser ikke?.. Ellers har jeg tænkt på lidt scrapbooking.. er ikke helt sikker endnu, hvad med dig??

    klem joan

    SvarSlet
  3. Ja den er bare rigtig sød.. :) Ærgeligt Samuel er lidt for stor til det nu, måske der skal laves en alligevel - tja bare fordi man kan ;)
    Kh Louise

    SvarSlet
  4. Ej en sød uro...Den må jeg også lave :)

    SvarSlet
  5. Kære alle sammen

    Tak for de søde kommentarer. Jeg læger snart flere billeder ind af uglerne; så kan I nemmere se, hvordan de kan laves.

    KH
    Anna

    SvarSlet
  6. For en herlig uro, den likte jeg!
    Ugler er så søøøte!
    Det beste er jo at ungene kan være med å hjelpe til..

    Klem

    SvarSlet
  7. Ej, hvor fint :) Er selv i færd med at lave en hama uro. Dog ikke med ugler :) Den er rigtig fin.

    SvarSlet
  8. Hvor er den fin - må jeg linke til denne på min blog og bruge dit billed af uglen? Mvh Millelouise

    SvarSlet
  9. Å den er helt supersøt! Jeg skal sette i gang straks!! Takk for DIY, og god helg!

    SvarSlet
  10. Hej Anna.
    Jeg blev så glad, da jeg fandt dine ugler her på bloggen, at jeg straks gik igang med en større produktion :o)
    Har tilladt mig at låne et af dine billeder af uglerne på min egen blog http://mariessyslerier.blogspot.com/
    - har også sørget for at linke til dig :o)
    Tak for god inspiration!
    KH Marie Boysen

    SvarSlet
  11. Hej Anna, kan man mon bestille en uro til en lille babydreng??
    Jeg er sengeliggende til termin og havde sådan en på minto-dó liste, men er nu helt umuligt for mig at lave...

    Kg virke

    SvarSlet
  12. Din fine ugle er blevet til en pingvin :)

    http://www.facebook.com/pages/Hamalicious/309154539139726


    Kh Tine

    SvarSlet
  13. Hej, den er bare så fin! Blev inspireret til at lave en uro til pigerne, hvor vi kan skifte pladerne når der er lavet nye(prøver at lave et link) fra bloggen men lykkedes ikke helt:-( tak for super blog

    SvarSlet
  14. Hej ! Har fået afprøvet din DIY og lavet den fin uro til en venindes ufødte dreng - håber den kommer til med at vække glæde - det gør din blog i hvert fald hos mig! :)

    SvarSlet