mandag den 11. april 2011

Opbevaringssystem af mælkekartoner

I et boligmagasin så jeg et opbevaringssystem - til kuglepenne, clips, viskelædre og hvad man nu ellers har ved sit arbejdsbord - lavet af 9 halve mælkekartoner, som var limet sammen. Kanterne var skåret, så de bølgende, hvilket gav et anderledes og ret kunstnerisk udseende.

Jeg har efterlignet konstruktionen. Men i stedet for at lade mælkekartonerne fremstå som mælkekartoner, har jeg beklædt dem med forskellige retrotapeter. 



Resultatet kan du se på billederne her.






Den er ikke så svær at lave, så her kommer en diy:


Du skal bruge:
  • 9 tomme og rene mælkekartoner
  • Forskellige tapetstykker
  • Dobbeltklæbende tape eller kontaktlim
  • Decoupagelim
  • Skarp hobbykniv

Sådan gør du:
  • Skær mælkekartonerne over på midten og beklæd dem med tapet på ydersiderne - brug decoupagelim til at fæstne det
  • Sæt kartonerne sammen med dobbeltklæbende tape eller kontaktlim - lad det tørre
  • Skær kanterne til med en skarp hobbykniv - dette kan godt være svært at gøre pænt (min kant har også "helligdage")


Den er fantastisk til knapper - se selv! 

18 kommentarer:

  1. Super fed ide. :) Hvor ser det godt ud!
    Og tak for kigget indenfor i dit hjem. I bor rigtig dejligt. Vi har også et akvarie, og for det meste har jeg lyst til at smide hele skidtet ud, men som du også skriver, der er bare noget hyggeligt og afslappende over at se på fisk. Og børnene her i huset ville nok blive meget kede hvis jeg smed det væk, de elsker nemlig deres små "husdyr".
    Kh Louise

    SvarSlet
  2. God, nem og billig idé :-)

    SvarSlet
  3. Sikke en fiks ide. Det ser super godt ud :)

    SvarSlet
  4. Super god ide, det ser så fedt ud..:-)
    knus til dig.

    SvarSlet
  5. hvor er det smart :) god ide :)
    KH Micha

    SvarSlet
  6. Sikke en god ide :o) Det kunne jeg godt bruge til mine knapper :o)

    SvarSlet
  7. Den er virkelig fin. Tak for ideen!

    SvarSlet
  8. Hvor er den flot. Wauw!
    Kh. Malene

    SvarSlet
  9. Fantastisk god idé! Tak for den! God forår til dig hefra :-)

    SvarSlet
  10. Kjempefin! Og praktisk! =)

    SvarSlet
  11. Hvor er det bare en god ide...elsker når "smid væk ting" kan bruges igen - specielt når de ovenikøbet bliver SÅ flotte:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  12. Det ser rigtig godt ud og en rigtig smart ide :)

    SvarSlet
  13. God idé! Har faktisk et hav af halve mælkekartoner til at stå til de obligatoriske karsebakker til bedsteforældrene. Måske nogle af dem kunne bruges til dette i stedet :) SÅ meget karse kan man jo heller ikke spise ;) De kunne også bruges til hårspænder.
    Mange hilsner fra Pernille

    SvarSlet
  14. Ih, altså hvor er det en god idé. Jeg går fluks igang med at gemme mælkekartoner! :)

    SvarSlet
  15. Bruger du bare et lag decoupagelim inden under tapetet eller kører du det både inden under og bagefter over tapetet?

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  16. hvor er det bare en god ide... Den er hermed lagt i lageret...
    og hvor er det i øvrigt en lækker blog du har dig...
    Elsker simpelthen at bladre igennem DIY´s og blive inspireret...

    SvarSlet