søndag den 29. maj 2011

Blomst til håret - DIY

For et stykke tid siden lavede jeg et indlæg, hvor jeg viste et par hårspænder,
som jeg har kreeret af nogle af mine stofrester
- du kan se dem her og også på billederne herunder, hvor stakkels Lara igen igen må agere model:




I den forbindelse lovede jeg også en DIY - og den kommer så her (bedre sent end aldrig, ikke?)


Du skal bruge:

1. Et hårspænde
2. Små stofstykkker - brug dine rester! (Vælg ensfarvede stoffer eller stoffer med små blomster, små prikker eller lignende - de storblomstrede stoffer eller stormønstrede stoffer egner sig ikke).
3. Sytråd i samme farve
4. Knap i samme farve eller kontrastfarve


Sådan gør du:

Print ovenstående billede i den rette størrelse (se målene) eller tegn mønsteret i fri hånd. Der er tre størrelser at vælge imellem - en lille, en mellem og en stor. Du kan selvfølgelig lave dine egne størrelser. Men hvis du følger mit mønster, får blomsterne disse mål:

Lille: Diameter ca. 8 cm.
Mellem: Diameter ca. 9 cm.
Stor: Diameter ca. 10 cm.



 Tegn mønsteret over på stoffets bagside med en kuglepen. Du skal bruge 7 blade i alt.



Klip bladene ud.




Fold bladene og sy dem sammen ret mod ret med et sømrum på et par milimeter.



Klip toppen af bladene.



Vend stoffet og lirk forsigtigt hjørnet helt ud med en saks eller strikkepind - pas på, at du ikke stikker igennem stoffet. 




Sy en stikling hele vejen rundt ca. 2 milimeter inde.




Klip bladene til forneden, og klip trådene af.




Nu skal bladene sys sammen i hånden. Fold et blad som vist på billedet og sy det sammen med sytråd. 



Sæt alle bladene på snoren.




Saml blomsten ved at sy det første blad sammen med det sidste - husk at stramme tråden godt. Sy derefter blomsten godt sammen med flere sting.




Derefter sys spændet fast. Pas på, at bladene ikke "glider" for dig.




Sy blomsten godt fast på spændet, og få alle kanter syet ind.




Sy en knap fast i midten af blomsten. Hæft tråden grundigt.




Så er blomsten færdig:-)


Jeg håber, at min DIY giver mening, og at det lykkes for dig - rigtig god fornøjelse.



25 kommentarer:

  1. Kjempesøte, jeg skal jammen prøve meg på slike når bare ferien kommer og tar meg!

    SvarSlet
  2. Sikke en GOD DIY... Nem og til at forstå, især for en ikke særlig kyndig sy-pige... :)
    Det må jeg prøve når jeg kommer hjem fra sommerhus...

    Kram fra Stine..

    SvarSlet
  3. Tak for den DIY - De skal prøves af på et senere tidspunkt:-)

    SvarSlet
  4. tak for DIY de er super fine :)

    SvarSlet
  5. De er skønne :)
    Helt sikker noget der skal prøves :0)

    SvarSlet
  6. Mange tak for en god DIY! Dem må jeg helt sikkert prøve snart!

    SvarSlet
  7. FANTASTISK!!! Tusen takk for DIY-spennen. Slike skal jeg definitivt lage til barnebarn og tantebarn, kanskje en til meg selv også, hehe..
    Ha en fin søndag, klem Misemor

    SvarSlet
  8. Hvor er de skønne. Tak for den fine DIY. Den er jo lige til at gå til. Fornemt!
    Kh. Malene

    SvarSlet
  9. Aiiii HuRRa!! Den har jeg sådan ventet på, den DIY... Må STRAKS igang. Tak altså :)

    SvarSlet
  10. TAK for den :) Går i gang i aften. Go' søndag :)

    SvarSlet
  11. Så fin pynt. Takk for at du deler mønsteret med oss. Ha en fortsatt god søndag

    SvarSlet
  12. Åhh, så fint! Tak for DIY!

    SvarSlet
  13. Ej hvor er de skønne!!
    Tusind tak for DIY - de må afprøves til min spænde-elskende datter..:) Helt perfekt til bryllup på lørdag..;)
    KH Anne

    SvarSlet
  14. Hej Anna.
    Hvor er de bare skønne, har lige set dem live, da Lara kom hen til mig i vuggestuen her til morgen og sagde: se, den har min mor syet :D (med store julestjerner i øjnene), nøøøj hvor er hun bare kær!
    Ha en god dag.
    Kh. Anette

    SvarSlet
  15. super fin DIY, tusind tak :)

    SvarSlet
  16. Tak for jeres fine kommentarer!
    Hvis I får kreeret dem, så læg dem lige på bloggen - det kunne være sjovt at se!

    KH
    Anna

    SvarSlet
  17. Hvor er de bare fine... Ihh hvor jeg glæder mig til Astrids hår beslutter sig for at vokse :D

    SvarSlet
  18. Så fik jeg endelig lavet den første... Ligger fluks billeder på min blog. Det var supernemt at gå til. Tak igen :)

    SvarSlet
  19. Så har deb første - men bestemt ikke sidste - blomst set dagens lys. Jeg har prøvet at lave den med elastik i stedet for - men mon ikke der også følger nogle spænder efter....:-)
    http://herkommermutter.blogspot.com/2011/06/nyt-harelastik-diy-fra-laralil.html
    Kh Anita
    p.s. Din DIY er super god og rigtig nem at gå til.

    SvarSlet
  20. Tusinde tak, det skal afgjort afprøves.
    Må lige rose for alle dine fantastiske kreationer. Det er altid en fornøjelse, at "kigge forbi".

    Mvh Diana ;-)

    SvarSlet
  21. Sikke et fint spænde! Det må jeg prøve at lave.
    Det er en rigtig god DIY du har lavet, dejlige billeder og gode beskrivelser.

    SvarSlet
  22. ej hvor er de søde ! det vil jeg prøve hvis / når jeg ligger inde med lidt stof.

    SvarSlet
  23. Hejsa, blev helt vild med dette spænde og har netop færdiggjort mit første. Rigtig god DIY. Droppede stiklingerne, da symaskinen strejkede, og syede det meste i hånden, resultat blev ganske fint aligevel: http://enmorblivertil.blogspot.com/2012/03/krea-dag-med-besvrligheder.html.
    Mvh Anna

    SvarSlet
  24. Tak for den fine DIY. Den er afprøvet og fik lavet en super fint spænde til min Silkemarie http://beasilkedesign.blogspot.dk/2013/11/httekjole-og-harspnde-med-blomst.html

    SvarSlet