tirsdag den 10. maj 2011

Min allerbedste fødselsdagsgave

For ikke så længe siden havde jeg fødselsdag, og se her, hvad mine kære søstre gav mig:




Et halvt års abonnement på symagasinet Ottobre Design - eller 6 blade i alt.
De første to er allerede kommet, og her er lidt af, hvad de indeholder af lækre designs:




Kanariegul kjole, som også kunne være skøn i retrostof.




Et fedt sæt til den lille dreng - bukserne er jeg helt vild med
(og minder om dem, Krutter har haft de sidste par sæsoner).

 


Og også en masse tøj til de ældre børn; her et par seje bukser.




På midtersiderne er mønsterbladene indsat. Man skal holde tungen lige i munden, når man tegner dem af, for der er mange mønstre oven i hinanden.




Syvejledningerne til mønstrene er også at finde på midtersiderne. De er nogenlunde nemme at gå til. Det eneste problem med dette blad er, at det ikke findes på dansk.
Derimod findes det på engelsk, tysk, svensk og finsk. Mine udgaver henholdsvis tysk og svensk, og som tysklærer må jeg nok sige, at jeg hælder til den tyske udgave.

Anyway, man kan gætte sig frem til mange af de sytekniske ord (som jo ikke kan slås op i en ordbog) ved at bruge sin sunde fornuft - og hvis man har lidt syerfaring med i bagagen.  




Bladet koster ca. 70 kr i løssalg. Du kan se mere på Ottobre Designs hjemmeside her.

I den kommende tid håber jeg at kunne vise lidt frem, som er syet fra disse blade.
Lige nu er jeg i gang med et par Ottobre-bukser til Lara i ægte hippiestil - og med lynlås (uha - det er første gang, jeg bevæger mig ud i sådan noget!).

Den grønne kjole herover skulle gerne blive mit næste Ottobre projekt - den er da super fin, er den ikke?

7 kommentarer:

  1. Hei Anna!
    Takk for en utrolig inspirerende blog!
    Gratulerer med overstått og med de fine bladene! Jeg har noen eksemplarer av de, og må si der er mye fint!
    Jeg har nå rett og slett kopiert de supersøte hamasuglene dine i ugle-uro innlegget ditt, og lenket til bloggen din. Håper det er greit.
    Ha en fin og kreativ dag!
    Hilsen Kinemor :-)

    SvarSlet
  2. Så heldig du er! De bladene kunne jeg også tenke meg! Ser ut til at de har mye fine mønster på litt av hvert. =) Klem Misemor

    SvarSlet
  3. Hej Anna, jeg har også stor glæde af Ottobre bladene, men har rigtig svært ved at forstå syvejledningerne på svensk....har det i det hele taget svært med syvejledninger....plejer at tænke nej det er sku´for svært, eller det kan ikke passe og så gør jeg som jeg selv vil...vist meget kendetegnende for mig ;O)

    SvarSlet
  4. Jeg elsker også Ottobre! Har haft abonnement i tre år og syet noget fra hvert eneste blad. Ofte finder jeg også de gamle blade frem og finder inspiration i dem på ny.

    SvarSlet
  5. Hejsa :-)

    Endnu en tilhænger af Ottobre her! Og hvis du knækker koden til, hvordan de seje pigebukser skal syes (Ved lukningen), så råb lige op ;-) Jeg har simpelthen ikke kunne tyde syforvirringen :-(

    K.H June

    SvarSlet
  6. Sikke en fantastisk gave. Den var jo helt perfekt. Glæder mig til at se alle de lækre retromodeller der helt sikkert bliver produceret det næste stykke tid :-)
    En af vores venner tog alle båndende med hjem fra Israel, får det hele på søndag, så har jeg en lille pakke til dig. Vil du ikke være sød at sende mig en mail med din adr. Så kommer de i næste uge.
    Kh V

    SvarSlet
  7. Ja jeg har også prøvet Ottobre, som i øvrigt har nogle rigtige gode modeller, men på syvejledningen måtte jeg også stå af på det svenske. Så må man tænke logisk og finde frem til sin egen metode.

    SvarSlet