lørdag den 25. juni 2011

Miffy vs. Kello Kitty

Jeg har en forkærlighed for den lille hvide kanin Miffy.

Miffy blev skabt helt tilbage i 1955 af den hollandske kunstner Dick Bruna. Jeg husker figuren fra min egen barndom, da jeg havde bogen "Miffy i sneen". I en lang periode var den en af favoritbøgerne.

Lara har arvet bogen, som efterhånden er noget slidt - men hun elsker den og kan den nærmest udenad. Derfor var lykken selvfølgelig også stor, da hun fik denne skønne Miffy-bamse:




Miffy er nu med alle steder - gerne i en af disse to poser: 




Miffy-bamsen og poserne fandt jeg via Miffys egen hjemmside - miffy.com.
De er købt i England. Jeg købte også tre nye bøger, nu hvor jeg var i gang:




De er på engelsk (det er simpelthen umuligt at finde dem på dansk), men det gør nu ikke så meget. Jeg synes, enkeltheden i historierne egner sig rigtig godt til at genfortælle, og billederne er jo det, som Lara holder af.

Miffy bliver tit sammenlignet med den lille kat Hello Kitty, som også er enkel i sin streg.  
Hello Kitty har jeg dog et ret anstrengt forhold til - den er simpelthen for lyserød og pigesød til mig. Jeg tror også, at millionindustrien (eller nærmere billionindustrien!) bag den påvirker mig - jeg synes, den er blevet for kommiciel. Man kan finde den allevegne og det gør altså også, at det desværre er svært at undgå at blive træt af den. Vi har forsøgt at undgå Hello Kitty her i huset, og indtil videre er det nogenlunde lykkedes - Lara har kun én Hello Kitty ting, og det er hendes badedragt.

Hello Kitty-perioden skal dog nok komme, for markedsføringen er så enorm, at det kan man vist ikke undgå. Og så skal hun selvfølgelig have lov til at udleve den fase, ligesom alle andre små piger. Men indtil da nyder vi kun at have Miffy som roommate - for hun er altså lidt federe, synes jeg!   

Jeg har lovet jer et billede af mig i min guldfiskekjole - her er det:



11 kommentarer:

  1. Jeg er også vild med Miffy - den er såååå sød, og du har helt ret, man er bare ved at få nok af Kitty! Den er jo over alt!!

    Hvor er du flot i den kjole!

    Go lørdag
    Frk.Munk

    SvarSlet
  2. Miffy er sååå skøn!!! Man kan altså godt få bøgerne på dansk. Vi har en "Miffy hjælper til" - udgivet på Forlaget Carlsen.

    Og hvor er du fin i din fantastiske kjole :)

    Kh - Betine

    SvarSlet
  3. Googlede lige lidt... Kan godt se de er udsolgt fra forlaget... Øv!

    ;)

    SvarSlet
  4. hej,
    fandt faktisk en miffy-bog til bogudsalg på biblioteket for nogle år siden. den røg direkte i kurven og er blev læst enormt meget at lille-pigen. det er så enkelt og sødt,
    dejlig lørdag til dig

    SvarSlet
  5. Er efter hånden blevet Kitty hader : ) - har en pige på næsten fire - men miffy . hun er bare så sød.

    god aften Millelouise

    SvarSlet
  6. Yay - Miffy frem for Kitty! Og den kjole der - du ser simpelthen fantastisk ud!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  7. Miffy er så afgjort nuttet :-)

    Men, dig unge dame - du ser knaldhamrende lækker, sexet, smuk, guddommelig ud i den kjole. Jeg er fuldstændig solgt. Tror altså jeg bli'r nødt til at sy mig en guldfiskekjole....

    Kram

    SvarSlet
  8. Tusind tak for jeres søde kommentarer - jeg er glad for, at I synes om billedet af mig;-)

    KH
    Anna

    SvarSlet
  9. WAUW hvor ser du lækker ud Anna..:-)

    SvarSlet
  10. Jeg har 3 Miffy bøger på dansk hvis du er interesseret?

    SvarSlet
  11. Fiгѕt Lеvel of Oгgasm: At thiѕ
    level there is а connection betωeen thiѕ ρaгticulaг Ρooја
    with thе гituals сonnесted ωith a Yagna,
    thereby bringing about integratiοn betwеen the fluiditу
    of your body anԁ soul.

    Ϻy wеbsite; erotic massage

    SvarSlet