onsdag den 15. juni 2011

Snedronningen - et eventyr fortalt i 7 tasker - del 1

Tusind tak for den store interesse for min giveaway - det gør mig bare super glad, at I gerne vil være med!

Og alle jeres dejlige kommentarer giver mig også mod på at vise noget mere af mig selv og min kreative side. Siden Mia fra bloggen Mama Mias Verden gav os denne udfordring, har jeg tænkt på at ville vise min fortolkning af et eventyr. Det er et projekt, som har taget mindst en million timer og kostet en del blod, sved og tårer (samt monitos - et beløb, jeg slet ikke tør tænke på), men som jeg heldigvis endte med at blive rigtig glad for.
Og nej, jeg stiller altså ikke op med det i konkurrencen - det er vist heller ikke tilladt, da det er mit håndarbejdseksamenprojekt fra 2006 og derfor overskredet sidste salgsdato;-) - jeg har bare lyst til at dele det med jer - og måske I kan blive inspireret til at lave et eller andet eventyrligt.
Mit eksamensemne var narrativitet og håndarbejde. Narrativitet handler om fortællingen og om fortællingens betydning for vores identitet. I den forbindelse så jeg på tasken som "identitetsfortæller" og på sammenspillet mellem form (udtryk) og funktion. Tasken er jo fantastisk at beskæftige sig med, da der er rig mulighed for at lege og få fantastiske skulpturelle udtryk ud af det. Ja, det kunne jeg fortælle meget mere om, men det vil jeg skåne jer for.
 
Det, jeg derimod gerne vil dele med jer, er de 7 tasker, jeg fik produceret, samt det eventyr, de er skabt over. Den udfordring, jeg gav mig selv, var nemlig at fortælle H.C. Andersens fantastiske og meget smukke eventyr "Sedronningen" via tasker. Eventyret er i 7 dele, og derfor lavede jeg også 7 tasker - en til hver del.
Det blev til 7 meget forskellige tasker, da jeg også skulle vise, at jeg beherskede så mange håndarbejdsteknikker som muligt, og da jeg gerne ville rundt i taskens, materialernes og eventyrets univers.

Disse 7 tasker samt eventyret vil jeg gerne dele med jer i 7 indlæg. Jeg tager således én taske ad gangen - og til den knytter jeg den del af eventyret, som hører til tasken. Til hver taske har jeg også mine tanker om designprocessen og en kort arbejdsbeskrivelse om en af de teknikker, jeg her benyttede mig af. Det kan jo være til inspiration for jer, men måske også fungere som tutorial.

Ved denne første taske handler det om broderi med symaskinen og brugen af forsvindingsplast.

Jeg håber, at I vil tage godt imod det. Og med Andersens ord er der vist ikke mere at sige end:
"Se så! Nu begynder vi".

Første historie,
der handler om spejlet og stumperne.


Se så! nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu ved, for det var en ond trold! det var en af de allerværste, det var “djævelen”! En dag var han i et rigtigt godt humør, thi han havde gjort et spejl, der havde den egenskab, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til næsten ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det trådte ret frem og blev endnu værre.

De dejligste landskaber så ud deri som kogt spinat, og de bedste mennesker blev ækle eller stod på hovedet uden mave, ansigterne blev så fordrejede, at de var ikke til at kende, og havde man en fregne, så kunne man være så vis på, at den løb ud over næse og mund. Det var udmærket morsomt, sagde “djævelen.” Gik der nu en god from tanke gennem et menneske, da kom der et grin i spejlet, så trolddjævelen måtte le af sin kunstige opfindelse. Alle de som gik i troldskole, for han holdt troldskole, de fortalte rundt om, at der var sket et mirakel; nu kunne man først se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt så ud. De løb omkring med spejlet, og til sidst var der ikke et land eller et menneske, uden at det havde været fordrejet deri. Nu ville de også flyve op mod Himmelen selv for at gøre nar af englene og “Vorherre”. Jo højere de fløj med spejlet, des stærkere grinede det, de kunne næppe holde fast på det; højere og højere fløj de, nærmere Gud og englene; da sitrede spejlet så frygteligt i sit grin, at det fór dem ud af hænderne og styrtede ned mod jorden, hvor det gik i hundrede millioner, billioner og endnu flere stykker, og da just gjorde det megen større ulykke end før; thi nogle stykker var knap så store som et sandkorn, og disse fløj rundt om i den vide verden, og hvor de kom folk i øjnene, der blev de siddende, og da så de mennesker alting forkert, eller havde kun øjne for hvad der var galt ved en ting, thi hvert lille spejlgran havde beholdt samme kræfter, som det hele spejl havde; nogle mennesker fik endogså en lille spejlstump ind i hjertet, og så var det ganske grueligt, det hjerte blev ligesom en klump is.
Nogle spejlstykker var så store, at de blev brugt til rudeglas, men gennem den rude var det ikke værd at se sine venner; andre stykker kom i briller, og så gik det dårligt, når folk tog de briller på for ret at se og være retfærdige; den onde lo, så hans mave revnede, og det kildede ham så dejligt. Men ude fløj endnu små glasstumper om i luften. Nu skal vi høre!
Mit udgangspunkt til denne første taske var troldspejlet, der knustes. Jeg kunne godt tænke mig, at tasken skulle udtrykke himlen med det knuste spejl, der med vinden spredte sig ud i verden.
Derudover ville jeg gerne arbejde med frihåndsbroderi på symaskinen.
Spejlstykkernes form og udtryk legede jeg med i denne skitse:


Den endelige skitse af tasken ser således ud:


Jeg var igennem flere materialeovervejelser, men endte med at sy selve tasken af kogt uld i en hvid farve. Det skulle gerne give den fluffy fornemmelse for skyer.

Til broderidelen var jeg også gennem flere forskellige muligheder inden for alverdens materialer - her garn løst strikket og blonde:


Og her en kraftigere blonde og fint brudetyll:


Jeg lavede flere syprøver, for jeg valgte farver, materialer og udtryk:


Og således lavede jeg broderiet på taskens sider:
Først lagde jeg materialerne der, hvor jeg gerne ville have dem.


Derefter lagde jeg solvy (eller forsvindingsplast, som det også kaldes) på begge sider og nålede alle lag fast.

Solvy kan købes i en del sy- og stofbutikker, hvor man køber det i mindre stykker eller i metermål. Det stammer egentlig fra hospitalsverdenen, hvor man bruger det som plastikposer til de beskidte instrumenter. Det smarte er, at solvy går i opløsning i vand - derfor kan man bare rengøre hele posen med instrumenterne, uden de har været i kontakt med andet. Ja, sådan har jeg i hvert fald hørt historien. Nu har jeg så lagt mærke til, at også en del opvaskemiddelsproducenter bruger det til at pakke opvasketabsnene ind i. Så behøver man ikke fjerne plastikstykket omkring dem før brug. Smart, ikke?
Men det bruges altså også til at brodere med symaskine. Det smarte ved det er, at det holder alle ting på plads, imens man broderer.
Sådan ser det ud, når lagene er lagt sammen:


Og så gik jeg ellers i gang med at brodere. Til det brugte jeg den speielle frihåndsbroderifod plus huskede at slå transportøren ned, så jeg kunne bevæge stoffet frit. Og så brugte jeg ellers en masse sytråd i de blå og hvide nuancer samt sølv.  


Efter mange mange meter sytråd så det således ud:


Derefter vaskede jeg solvyen væk i koldt vand. Og så så taskestykket således ud:


Til sidst færdiggjorde jeg broderiet ved at sy de små spejle ind i hullerne. Det var små stykker sølvfarvet stof, som jeg brugte til dette formål.

 
 
Det er helt vildt skægt at arbejde med solvy - det kræver ikke det præcisionsarbejde, som syning ellers normalt gør, og fantasien kan få frit spil.

7 kommentarer:

  1. Wauw :o)
    Glæder mig til næste del :o)

    SvarSlet
  2. Nej hvor er du dog DYGTIG!!!! Det eksamens projekt må absolut ha givet top karakter:-) Glæder mig til at se de resterende 6:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  3. JEG er IMPONERET. Hvor er du dygtig og sikke et spændende projekt! Jeg ser meget frem til næste del!!

    SvarSlet
  4. hold da fest jeg wow du kan noget der ... jeg er klart med på de næste eventyrer du kommer med :)

    SvarSlet
  5. Så fint og rigtig spændende projekt.
    God aften
    Eva

    SvarSlet
  6. eiii jeg elsker bare at følge med i din blog. Du er bare sååå super dygtig og inspirerende.

    SvarSlet
  7. Tusind tak for jeres kommentarer - de betyder meget for mig, især her hvor det er et hjeteblods-projekt.

    KH
    Anna

    SvarSlet