lørdag den 30. april 2011

Vinderen af min giveaway

Så oprandt dagen, hvor min giveaway skal udtrækkes. Jeg har glædet mig meget til denne dag - men hvis jeg havde vist, hvilket arbejde, der lå forude, havde jeg nok taget en dyb indånding ...




Jeg vil allerførst starte med at sige tusind tusind tak til alle jer, som deltog. 
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at så mange ville være med. 

Men i dag er der hele 241 kommentarer. Wauw. Det er vist et passende ord, er det ikke?

De 241 kommentarer er skrevet af 217 personer.
Disse 217 personer deltager med i alt 680 lodder.
Ja, jeg har talt dem, men kun én gang.
Og derfor kan jeg ikke love, at jeg har talt helt rigtigt - men det er da mange, er det ikke?

Jeg har hele tiden haft i hovedet, at lodtrækningen skulle foregå på den gammeldags (og lidt romantiske) måde - alle navne skulle skrives ned på et lille stykke papir det antal gange, som de havde lodder. Dumme mig. Jeg viste ikke, hvilket arbejde, jeg kastede mig ud i.

Jeg gik i gang sidst på eftermiddagen.
Og med en forholdsvis pæn og rolig skrift fik jeg skrevet de første A4 sider således:




Ja, der er både navn og nummer.

Jeg nåede til 88, da jeg opgav dette foretagende, og begyndte kun at skrive numre i stedet for - så måtte jeg tælle mig frem til vinderen efterfølgende.

Så så det således ud:




  Da rigtig mange deltager med 5 lodder (hvilket jo er skønt!), tog det sygt langt tid at skrive alle disse numre.

Næste projekt var så at få dem klippet ud. Jeg bønfaldt min søde mand om at hjælpe mig, for tiden arbejdede også imod mig - jeg ville nemlig gerne have Lara til at være min lykkens gudinde, og det stakkels barn skulle jo altså gerne i seng på denne tid af midnat. 




Så min søde Jonas klippede og klippede, indtil han var ved at blive sindssyg (ja, ialt klippede han jo 680 lodder ud) og forbandede mit blogging-projekt langt væk undervejs - men da heldigvis med et glimt i øjet.

Ja, det var ved at udvikle sig til noget af en farce, for overalt var der sedler, som Lara meget gerne ville sprede over hele stuen, når hun da ikke lige kravlede rundt oven på os og legede krabbe. 




Så skulle disse 680 små sedler bøjes og puttes i en skål. Pænt bøjet blev de ikke. Og den skål, jeg først fandt, var for lille. Den næste ligeledes.
Det endte med, at sedlerne kom til at lægge på puffen i stedet.

Og sådan ser 680 lodder så ud:




Lara ville meget gerne hjælpe med at trække, selvom det var svært kunne at vælge ét lod:



Men hendes første lod (og dermed vinderloddet) så sådan ud:




Nr. 25, som er Louise med bloggen Finurlig Fryd.


Louise skrev:

Jubii - jeg går selvfølgelig all in med 5 lodder - og håber at vinde tæppe numero 1. :)
Kh


Tillykke til dig, Louise - jeg håber, du bliver rigtig glad for tæppet.

Endnu en gang vil jeg understrege min glæde og taknemmelighed til alle jer, som viser min blog interesse. Jeg har nu haft min blog i knap 3 måneder, og jeg har allerede over 270 faste læsere - det havde jeg aldrig troet ville ske. Det er super super fedt, at I vil være med.

De sidste par uger har ligeledes jeg modtaget hele 4 awards af 4 dejlige bloggere. Jeg er glad for og stolt over, at I tænker på mig, når der skal uddeles disse awards. Men jeg tror, at jeg hellere vil fortælle lidt om mig selv hen ad vejen - i stedet for at svare på awards'enes spørgsmål. Jeg håber, at I ikke tager dette som et udtryk for, at jeg ikke er beæret over disse awards - men mere som et udtryk for, at oplysningerne om mig kommer hen ad vejen.

Jeg pusler med næste giveaway - den skal nok snart komme!

Rigtig god lørdag aften til alle.  

fredag den 29. april 2011

Gaveindpakning

Til Amandas barnedåb påskemandag var gaven selvfølgelig pakket ind.
Jeg synes, den blev så fin, at jeg gerne vil dele billederne med jer:






Papiret er fra Panduro.
Jeg synes, at de små kirsebærblomster på en gul baggrund var lige i øjet til en påske-barnedåb.




Gavebåndet er lyserødt silkebånd og tyll i samme farve.
På toppen sidder en lille fugl. Selvfølgelig også lyserød og gul.






Og her er kortet til gaven:




Det er lavet af karton samt papir fra Blafre Design og i samme farveskala som gaven.

Ja, gaven lyste i hvert fald op på gavebordet!


tirsdag den 26. april 2011

Mød designeren bag AlbaBabY - interview med Majken B. Banke



Da jeg tilbage i 2009 trådte ind i den nystartede århusianske børnetøjsbutik Kiddo, stiftede jeg også for første gang bekendtskab med mærket AlbaBabY. Det var AlbaBabYs karakteristiske selebukser, der fangede mit blik. Disse var syet i brunt babyfløjl og pyntet med gult kantbånd, store gule knapper og et stoftryk af den elefant, som er AlbaBabYs logo. De var simpelthen ikke til at stå for.

Thea, indehaveren af Kiddo, fortalte mig, at mærket blev syet af en arkitektstuderende ved navn Majken B. Banke. Hun syede alle bukserne selv og havde tidligere solgt dem gennem Trendsales. Ved et senere besøg i butikken fandt jeg ud af, at denne Majken nu havde fået syet sin første kollektion i Asien. Det vakte for alvor min interesse, idet tanken om at skulle gå fra ”handmade” til et rigtigt brand med en hel kollektion gav mig kuldegysninger – for hvordan turde hun? 
Jeg sælger mine få LaRaLiL-produkter handmade i Kiddo, og mere bliver det nok aldrig til. Men drømmen er der, og jeg har således altid været dybt fascineret af dem, der tør tage springet. På sidelinen har jeg derfor fulgt Majkens og AlbaBabYs vej fra handmade til det etablerede mærke, det i dag er – AlbaBabYs tredje kollektion sælges nu i 11 forskellige lande.  
Men historien om AlbaBabY havde jeg kun gennem Thea.  Derfor besluttede jeg mig for at kontakte Majken for at høre, om jeg måtte høre hendes historie ”face-to-face” og derefter dele den med jer her i blogland. Det måtte jeg godt – og i begyndelsen af april mødte jeg så Majken til en kop kaffe i hendes systue i Mejlgade i Århus.
Det blev til en god times snakken om AlbaBabY, om det at blive selvstændig uden egentlig at have planlagt det, om søvnløse nætter og stressende deadlines, og om hele tiden at være bagud. Men også om at blive høj af kreativitet og om at få lov til at skabe – både børnetøj og hverdagen.
Historien bringer jeg her – til glæde og inspiration for andre.


Selebuksernes design har udviklet sig meget siden den første kollektion - disse er med lynlås foran


En symaskine fra Netto
Vi sidder i et gammelt sofaarrangement i AlbaBabYs ”headoffice” i Mejlgade, Århus. Stort er det ikke, men rigtig hyggeligt og med de rum, der behøves: Et lager, et syrum og et kontor. Førhen foregik alt i hjemmet – i et 10 kvadratmeter stort rum – så for Majken er disse nye omgivelser præcis, hvad hun har behov for. Sofaarrangementet, som vi sidder i, er i det ene hjørne af syrummet, og bag os hænger prototyper af den kommende efterårs/vinter-kollektion. Væggene er prydet med skitser af måske kommende designs samt inspirationsbilleder, stof- og farveprøver. På en opslagstavle hænger små stykker vintage dukketøj, for, fortæller Majken, vintage tøj til børn er in for tiden, og her er masser af inspiration at hente.

Dele af efterårs/vinterkollektionen 2011 i Majkens systue

Vintagedukketøj på opslagstavlen som inspiration

”Det var aldrig planen, at AlbaBabY skulle udvikle sig et etableret børnetøjsmærke”, starter Majken med at sige. Vi er tilbage i 2007. Hun havde købt sig en symaskine i Netto for at sy tøj til sin lille datter Alberte på 6 måneder, for som så mange andre mødre ønskede hun sig noget børnetøj, som var noget særligt og som adskilte sig fra de andre babyers tøj.
Det var også i denne periode, at hun stiftede bekendtskab med Trendsales, og der så hun, at andre mødre solgte deres hjemmesyede babytøj. En retroblomstret kinakjole designet til Alberte blev sat på, og den gav Majken en del bestillinger. Men det var først, da hendes nu så kendte selebukser kom på Trendsales, at bestillingerne bogstaveligt talt væltede ind. I en periode skulle hun sy 6 om dagen og var konstant bagud: ”Til sidst fik jeg kvalme, når jeg åbnede mailboksen”. Udover arbejdspresset fandt Majken også ud af, at det sjove var ikke at sy selebukserne, men derimod at skabe designet og finde på nye stof- og farvesammensætninger.
Da Majken blev gravid igen og denne gang ventede sig tvillinger, satte det en naturlig stopper for salget på Trendsales. Det var en god pause for hende, hvor hun kunne overveje fremtiden for AlbaBabY. Tanken var stadig, at hun skulle have sig en karriere som arkitekt, men lysten til at sy børnetøj ville ikke forsvinde: ”Jeg kunne simpelthen ikke lægge min hobby til side; om natten kunne jeg vågne pludseligt med ideer til et nyt design eller en ny farvesammensætning, som jeg bare måtte afprøve”.
Majken var dog godt klar over, at hun ikke kunne magte de mange bestillinger på Trendsales med tre små børn. Så i november 2009, da tvillingerne var omkring 3 måneder gamle, fandt hun sig sin første forhandler; nemlig Kiddo i Frederiksgade i Århus. Prisen på selebukserne blev af Thea, indehaveren af Kiddo, sat til omkring 500 kr., og til den pris, tænkte Majken, ville der ikke komme så mange bestillinger. Men den første måned solgte Thea 30 par selebukser, og Majken måtte igen indse, at hun igen ikke kunne følge med efterspørgslen. Da foreslog Thea, at Majken skulle sætte en produktion i gang i Asien.

Modellerne, som poserer i AlbaBabYs tøj, er Majkens egne tre piger samt hendes venners børn

Første kollektion - en bunke lort
Det var umiddelbart ikke det, Majken havde haft i tankerne. Alligevel besluttede hun sig for at undersøge mulighederne. En venindes brødre havde erfaring med at få produceret tøj i udlandet, og de overtalte hende til at sende en prototype til en fabrik i Vietnam – i det mindste bare for at undersøge, hvad det ville koste. Prisen for omkring 200 selebukser og samme antal bodyer lød på ca. 30.000 kr. Majken besluttede sig for at prøve – men AlbaBabY skulle stadig bare være en nebengeschäft og ikke hendes levebrød. ”Og det var grænseoverskridende at ringe til banken for at låne de 30.000 kr. – jeg var jo studerende, og det var mange penge for mig”, fortæller Majken.
Da den første kollektion ankom til DK, måtte Majken sande, at den langt fra var som forventet: ”Første kollektion var en bunke lort rent symæssigt. De havde vendt knapperne omvendt, og stoftrykket af aben var lavet forkert. De var løbet tør for foerstof og havde bare valgt noget selv – stof, jeg aldrig ville have valgt. Nogle ting måtte jeg gå på kompromis med, andre ting kunne jeg simpelthen ikke leve med. Så jeg vendte alle knapperne om og pillede også alle lommerne af og syede dem på igen”.  Det var en stor skuffelse for Majken, for som hun udtrykker det: ”Jeg havde følelsen af, at tøjet ikke var på den måde, jeg havde designet det”.
Kollektionen kom dog ud alligevel – og Majken havde i mellemtiden skaffet sig 8 forhandlere i Norge og Danmark. Den måde, hun gjorde det på, var at tjekke hvilke forhandlere, de andre etablerede børnetøjsmærker havde, og så sendte hun en forespørgsel om, hvorvidt disse forhandlere også ville være hendes. ”Jeg tror måske, at jeg havde forventet, at alle ville sige ja”, siger Majken med et smil. Omkring halvdelen sagde ja, hvilket også er meget for et helt nyt og relativt ukendt mærke. Og det var såmænd godt, at tallet ikke var højere, for det var kollektionen simpelthen ikke stor nok til. Denne første kollektion blev – trods begyndervanskelighederne – udsolgt.



AlbaBabY vokser
Majken fandt sig et nyt produktionssted; denne gang i Polen. Det sted benytter hun stadig. Hendes 3. kollektion er nu i butikkerne, og den 4. – efterår/vinterkollektionen 2011 - er lige blevet sat i produktion. Denne gang koster kollektionen langt over 30.000 kr. at producere. AlbaBabY er nu vokset så meget, at det kræver to ekstra ansatte i det, der indtil nu har været et enmandsfirma. Den ene er en konstruktør, som skal hjælpe med skaleringer og mønsterkonstruktion. Den anden er Majkens mand, som er uddannet markedsøkonom. Han skal tage sig af det administrative, som fylder mere og mere. ”Vores forhandlere forventer selvfølgelig et højt serviceniveau og en professionalisme fra vores side. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis ikke der er flere ved roret. Jeg kan ikke nå både at designe og styre alt det administrative”, fortæller Majken.
Det opsøgende salg bliver der desværre heller ikke meget af, og der er hele tiden opgaver, der halter. ”Faktisk burde jeg have afsluttet sommerkollektionen 2012 nu, men så langt er jeg slet ikke”. Majken drømmer om at få lov til at bruge alt tiden på at sidde og nørkle med designs, men sådan er virkeligheden som selvstændig og nystartet børnetøjsproducent slet ikke. Hun forsøger dog at holde sin arbejdsdag så normal som muligt, for, som hun siger: ”Børnene skal jo gerne hentes senest 15.30”.
Tidligere syede hun også om aftenen eller ordnede det administrative, men hun er blevet bedre til at holde fri. ”Det handler om at kunne overskue hele tiden at have 1000 jern i ilden uden at få stress. Min fordel er, at jeg ikke tænker så meget over det – jeg gør det bare. Jeg havde ikke drømt om, at det at stable et børnetøjsmærke på benene ville kræve så meget, som det har gjort. Og hvis jeg havde vidst det på forhånd, ville jeg aldrig have kastet sig ud i det”, konstaterer hun.  

 Rene linjer og komfort
For Majken har Trendsales haft afgørende betydning for AlbaBabYs succes: ”Trendsales har modnet mig. Jeg fik lov til at afprøve en masse ideer og finde ud af, hvad folk kan li’. Jeg er jo ikke uddannet designer eller syerske, så Trendsales gav mig også en masse syerfaring og erfaring med mønsterkonstruktion”, fortæller hun. Derudover fik Majken gennem Trendsales opbygget en kundekreds, som holder fast, efter at hun er holdt med at sælge sit tøj der. ”Jeg tror også, at vi kom ind på markedet på et godt tidspunkt. De store mærker såsom Ej Sikke Lej, Katvig og Småfolk havde siddet tungt på markedet længe, men folk begyndte at efterspørge noget, som alle andre ikke havde”.  
AlbaBabY startede som unika og handmade, og det er stadig en af grundstenene i Majkens filosofi: Mærket må aldrig blive mainstream eller et udsalgsmærke. Derfor er balancekunsten at afstemme størrelserne på kollektionerne med markedet. Der skal hverken produceres for meget eller for lidt.  ”Vi har også forsøgt at brede os ud over flere lande, så Danmark ikke bliver mættet som marked”, fortæller Majken. Hun konstaterer samtidig, at filosofi og idealer er én ting, noget andet er økonomi: Der skal også tjenes penge, hvis projektet skal lykkes. Det kan være enormt nervepirrende at skulle forudse markedet og hele tiden være flere skridt foran – og det kan give søvnløse nætter: ”Jeg er en kylling, når det kommer til penge, og nogle gange er jeg ved at brænde sammen over alt det ansvar, jeg har, og de risici, jeg må tage – jeg har jo en familie, som afhænger af mig”.   

Inspirationen til sine designs får Majken mange steder fra: Det kan være farvekombinationer, hun lægger mærke til i bybilledet, eller billeder af hende selv som barn. Ofte er det selve stoffet, der inspirerer hende. Hun beskriver det som billeder, der opstår i hovedet, og som bare skal igennem symaskinen.
 Majken udvikler videre på de allerede etablerede modeller – for det er vigtigt, at der er noget kendetegnende for et mærke; noget, der går igen. For hende adskiller AlbaBabY sig fra de andre mærker ved at være enkel i udtrykket – som hun selv forklarer det: ”AlbaBaby har rene linjer og er ikke spraglet som meget andet børnetøj”. Samtidig er komforten vigtig for Majken – det skal være børnetøj, der er behageligt og praktisk, og ikke nedskaleret voksentøj.  
Da jeg spørger til navnet AlbaBabY, sukker Majken. ”Navnet stammer fra min ældste datter, som hedder Alberte, og på det tidspunkt, jeg fandt på det, tænkte jeg egentlig ikke meget over det, andet end at det i hvert fald ikke skulle hedde noget med ”design”, da det var for hjemmesyerske-agtigt. Og så kom det til at hedde AlbaBabY, og nu kan det ligesom ikke laves om”. Til efteråret kommer der dog en kollektion til de lidt større børn, der hedder ”AlbaKids”, ”for hvilket barn vil have noget tøj på, hvor der står baby?”, spørger Majken. 

Hvis du ikke kan holde det tilbage, så gør det
Til sidst spørger jeg Majken om hun har nogle gode råd til andre, der overvejer at kaste sig ud i et lignende eventyr. Hun sætter sig tilbage i stolen, tænker sig om et kort øjeblik, hvorefter hun siger: ”Ikke andet, end hvis du ikke kan holde det tilbage, så gør det. Men indstil dig på, at det er en hård kamp. Familien skal være med på det. Du eksploderer i dit hoved med alt det ansvar, du har, så det skal du kunne dele med din familie. Start forsigtigt ud med en lille kollektion. Og find sparringspartnere, som du kan bruge og dele de udfordringer, der helt sikkert kommer, med”.
Da jeg forlader Majken, er jeg sikker på én ting: Jeg begiver mig ikke ud på en sådan rejse; jeg har det simpelthen ikke i mig. Så jeg nøjes med at lade mig fascinere og drømme med i det eventyr, som AlbaBabY for mig er.        
 AlbaBabYs hjemmeside kan du finde her.
  

mandag den 25. april 2011

Barnedåbs-outfit til Lara

På denne sidste påskedag var vi til barnedåb på Helgenæs - lille Amanda skulle døbes.
Til den anledning havde jeg syet dette sæt til Lara:




Sættet består af en vest og en nederdel i retrostof påsyet lilla kanter (farven snyder på billedet - farven lilla er åbenbart meget svært for mit kamera at opfange).

Jeg er vild med farvekombinationen lilla og gul, og der sker noget helt specielt med dette ellers lidt blege retrostofs farver, når man tilsætter lilla - den gule farve springer ligesom ud og bliver meget mere markant. 




Vesten er quiltet med gul tråd. Det var et stykke tid siden, jeg sidst har quiltet, men det er egentlig meget nemt og sjovt, og resultatet blev godt, synes jeg.




Til sættet har jeg købt et par superflotte sandaler fra See Kai Run - og selvfølgelig også lavet en tilhørende blomst til håret - i matchende farver: 




Og her kommer så det endelige resultat:






Det var en dejlig dag med et fantastisk vejr - og der var simpelthen så smukt på Helgenæs (det er tæt ved Mols Bjerge, som har status som naturpark nu). 





På turen til kirken fik vi taget lidt billeder:  




Der var ingen vind, så vandet var spejlblankt.
Et par svaner svømmede rundt i en marksø, og overalt spirede det frem.

Åh, hvor jeg håber, at dette fantastiske vejr fortsætter, og at det nu bliver sommer.

søndag den 24. april 2011

Babytæppe til Amanda

I morgen skal vi til barnedåb hos et vennepar - deres lille Amanda skal døbes.

I den forbindelse har jeg denne weekend syet et babytæppe til hende, og resultatet kan ses her:





Tæppet er selvfølgelig syet af et udvalg af mine retrostoffer. Bagsiden er en øko-frotté, som er mere lilla i vrikeligheden end på billedet. Jeg har denne gang overlocket med en pink tråd, og dét resultat synes jeg er blevet meget godt.

Jeg håber, at det falder i god smag hos Amandas mor og far i morgen.

fredag den 22. april 2011

En næsten kongelig dåbskjole

Som så mange andre var jeg også med på sidelinien, da der var kongelig dåb i Holmens Kirke sidste torsdag. Jeg er bestemt ikke royalist, men kan alligevel ikke frasige mig at blive fascineret af den prompt og pragt, som omgiver de kongelige. Og så er der god inspiration at hente.  

I forbindelse med dåben handlede min nysgerrighed ikke om tvillingernes navne eller de kongelige gæster, men derimod om dåbskjolerne. Jeg er dybt fascineret af de gamle dåbskjoler, som Kongehuset er i besiddelse af, og senere i dette indlæg vil jeg skrive lidt om dem. 

Først vil jeg dog vise den dåbskjole, som jeg syede, før Lara blev født. Hverken i min eller i min mands familie er der en dåbskjole, som går i arv. Jeg ønskede derfor at starte min egen tradition med en dåbskjole. Det skulle gerne være en kjole af en så god kvalitet, at den ville kunne holde mange gererationer. 

For mig blev resultatet en kjole, som bestemt er en konge (eller prinsesse) værdig.      



Kjolen er syet i en fed brudesilke, der giver et flot og tungt fald. Det yderste lag er en blonde (også beregnet til en brudekjole), hvis kant buer i tunger - det blev også til dåbskjolens nederste kant. 

   

Kjolen er påsyet et hav af små ferskvandsperler. Disse ferskvandsperler købte jeg i Cairo, da Jonas og jeg besøgte et vennepar der. På det tidspunkt var jeg en uge henne, men selvfølgelig uvidende om det. Derfor har netop disse ferskvandsperler stor betydning for mig.



Det var et kæmpe arbejde at sy alle disse ferskvandsperler på, for de skulle hæftes hver især, så man ikke kan se trådene.  



Det var første gang, jeg prøvede at arbejde med blonde på stof, og det krævede stor præcision - det var ikke helt nemt at få stykkerne til at lægge helt glat.







Huen er også af samme stof - dvs silke med blonde oven på - men der er ikke påsyet ferskvandsperler.



Til sættet hører også et babysvøb, som jeg strikkede imens jeg ventede mig. Det er strikket i en blød merino og er samme opskrift som det babytæppe, Mary viste deres førstfødte barn frem i
- ja, lidt kongelig har man vel lov til at være?;-)



Hele sættet ligger pænt pakket sammen i syrefrit silkepapir i denne kasse og venter på at komme i brug igen. 



Ja, det er måske lidt tåbeligt at bruge så lang tid og så mange penge på at kreere noget, som er i brug i ganske få timer med års mellemrum.

Men for mig gav det mening. Både den kreative proces, som jeg jo kan blive helt høj af, men også tanken om at skabe noget, som måske kan vække glæde i de kommende generationer.

Og her er så resultatet i brug:




Ja, hovedpersonen er tæt på at falde i søvn, men en gudstjeneste er altså også lang, når man kun er 4 måneder gammel!


Det var de kongelige dåbskjoler i torsdags, som gav mig lysten til at finde min dåbskjole frem af gemmerne, fotografere den og vise den her på bloggen. De dåbskjoler, som lille Vincent og Josephine bar, vil jeg også gerne vise, så derfor har jeg fundet lidt billeder og informationer frem:



Prins Vincent bar den dåbskjole, som kronprinseparrets to førstfødte også bar - og som Frederik og Margrethe også er døbt i. Den stammer fra 1870 og er syet til Christian d. 10's dåb. Kjolens yderstof er brysselerkniplinger, som dronning Lovisa tog med hjem fra Belgien. Underkjolen er af silke.  

Prinsesse Josefines dåbskjole har tilhørt Dronning Ingrid. Man mener, at hun fik den i forbindelse med Dronning Margrethes fødsel, men den har ikke været brugt før. Den er dateret til 1940'erne. Kjolen er syet af hvid bomuldsbatist og med kniplinger insat som vandrette rækker af mellemværk. Huen hører oprindeligt ikke til dåbskjolen. Kniplingerne på huen er af den slags, man kalder for Tønderkniplinger.  



Det er da nogle fascinerende kjoler, er det ikke? Især er jeg vild med dåbskjolen fra 1870. Tanken om, at den har været båret af så mange børn og overlevet så mange generationer, synes jeg er spændende. Derudover er den af en håndværksmæssig kvalitet, som nok knap kan udøves den dag i dag.  

Mange har gamle dåbskjoler, som gemmer på gode historier
- hvis du lægger inde med en sådan, kunne du måske vise den på din blog?


Billederne er lånt fra Kronprinseparrets hjemmeside.
Kilder: Billedbladet.dk  

tirsdag den 19. april 2011

Du kan lige nå det!

I dag opdagede jeg en spændende blog med en fantastisk giveaway
- nemlig et par hippie-bukser lige efter mit hoved:




Er de ikke skønne? 

Der er frit valg til den heldige vinder (åh, jeg håber det bliver mig!)
Giveawayen trækkes i morgen, så du skal skynde dig, hvis du vil være med.

Bloggen hedder klappe-kage og byder på andre lækkerier hvad angår syning i retro-stil.
Du kan se den her.

mandag den 18. april 2011

Forårsjakke med lommer af retrostof

Dette er mit andet projekt i kategorien "køb-ikke-nyt-stof-og-sygrej-ind-men-brug-hvad-du-har", som Barbara har udfordret os i her i april måned. Igen må jeg indrømme, at jeg har snydt lidt, for lynlåsen blev jeg nødt til at købe - men ellers er alt andet materialer, som jeg har haft liggende. 

Det bedste af det hele er, at Lara mangler en sommerjakke - og det er lykkedes mig at lade være med at købe en i dyre domme (den, jeg ellers havde forelsket mig i, koster 500 kr) og sy en selv.




Jakken er syet i en rest babyfløjl i en smuk mørkebrun farve (mørkere end Stof og Stils udgave, næsten sort) - det er en rest, som jeg har haft liggende længe, og nu er den endelig brugt - dejligt!

I halsen, forneden og i ærmerne er der lilla rib. Lommerne er syet af noget af mit yndlingsretrostof.
Inspirationen til snittet fandt jeg i Groovybaby and Mamas efterårsjakke - du kan se den her.




Det mønster, jeg har, er egentlig med hætte, så halsen måtte jeg selv greje - og den er altså ikke helt blevet, som jeg gerne ville. 




Der er også et par andre fejl. Den værste er, at lynlåsen er skredet for mig, så den sidder lidt skævt - sådan ca. ½ cm - og det er en ½ cm for meget for perfektionistiske mig. Det kan ses på billedet herunder:  




Og det skete på trods af, at jeg var bevidst om, at det kunne blive et problem - og var derfor meget omhyggelig med at måle. Åbenbart ikke omhyggelig nok!

Men hva' - det det den første jakke, og på en prototype er der jo næsten altid fejl, ikke? 



Hvis nogle af jer ligger inde med en rest af det ovenstående stof, som I gerne vil sælge, så tøv ikke med at kontakte mig - jeg vil meget gerne være den heldige køber! 

(Bare ikke i april måned - der må jeg jo ikke købe noget! Godt, april snart er slut...)