mandag den 31. oktober 2011

Endnu et puslespil lagt

Endnu et puslespil er lagt - også denne gang i nogle af mine nye yndlingsstoffer. Dette tæppe synes jeg er særligt vellykket og harmonisk i farvesammensætningen - måske fordi der er hvidt i alle stoffer? 



søndag den 30. oktober 2011

Elefanter på fremmarch

 




Jeg er blevet færdig med min lille cirkuselefant-hær og fik taget et par billeder her i eftermiddags, som jeg gerne vil dele med jer. De skal ende med at blive til et elefanturo - jeg glæder mig meget til det endelige resultat. Indtil da leger Lara med dem - de er babyelefanter, som skal passes og plejes efter kunstens regler - det er meget sødt at se på! 

Når nu manden ikke formår det ...

... er det godt, at datteren kan! Altså gi' blomster til mig:-) 
Tidligere på ugen kom Lara nemlig hjem fra vuggestuen med denne smukke buket til mig:





Blomsterne havde hun lavet sammen med en pædaogog på en af børnehavestuerne. Lara går i en integreret institution, og i næste uge skal hun starte i børnehaveafdelingen. Tænk, at hun nu er så stor, at hun bliver børnehavepige - og så stor, at hun (med hjælp naturligvis) formår at skabe så fine ting som silkepapirsblomsterne.


lørdag den 29. oktober 2011

Elefanter


Denne lørdag formiddag har jeg syet cirkus-elefanter. De er ikke ret store, og de skal bruges til et elefant-uro, som jeg også vil lave en DIY til. De små elefanter har været inde i mit hoved længe, og nu har de enelig fået lov til at komme ud. Glæder mig rigtig meget til at vise jer resultatet - jeg tror, det bliver godt:-)

fredag den 28. oktober 2011

Lilla smækbukser med orange detaljer

Lara har fået sig et par nye smækbukser  - syet i bredriflet lilla fløjl og kantet med orange kantbånd.




Mønstret, som jeg har brugt, er fra Elisabeth Gynthers klassiker "Børnetøj du selv kan sy" - og jeg tvivler på, at jeg har lavet tilpasninger eller ændringer. Derfor er bukserne også ret brede til smalle Lara.




Bukserne er noget af det første børnetøj, jeg har syet - dvs. de er syet, da Lara var helt spæd. Men det er først nu, at hun kan passe dem. Bukserne er stadig ret meget for lange, men det er der jo en løsning på - og så har bukserne jo lang levetid :-)
  
Jeg er vild med lilla og orange sammen - mon du også er? 

torsdag den 27. oktober 2011

Lykken er...

... at smage på cremen til fastelavnsbollerne.


Og hvem er det forresten, der har besluttet, at fastelavnsboller kun hører til i februar måned? Sammen med en kop varm kakao er de jo fantastiske her i november, hvor det er koldt, mørkt og fugtigt udenfor.   

Endnu et retro-sengesæt



I sidste uge ankom disse to stk sengesæt fra Tyskland, og de pryder nu vores seng. Sengesættene er i en meget god kvalitet - man kan faktisk ikke se, at de har været brugt før. Men det har de, for de stinker - som det meste retrostof - af parfumeret sæbe og skyllemiddel. Lugten plejer heldigvis at forsvinde efter et par vaske i neutral vaskepulver.

Og så er det altså skægt, at tyskernes hovedpudebetræk skal være omtrent dobbelt størrelse af vores - store hoveder har tyskerne da heller ikke?;-)

Jeg har tidligere vist mit retro-sengetøj frem her.

onsdag den 26. oktober 2011

Kageopsats fra Chalotte


I efterårsferien hentede jeg denne fine kageopsats hos Chalotte (Loppelækkerier) - jeg var nemlig så heldig at vinde hendes giveaway for ikke så længe siden. 

Chalotte har selv lavet kageopsatserne af vintage porcelæn købt på loppemarkeder, og jeg havde muligheden for at vælge imellem 5-6 forskellige. På trods af, at jeg havde udvalgt mig én i forvejen, måtte jeg alligevel bruge usandsynligt lang tid på at beslutte mig endeligt. Valget stod mellem denne her og en i lyserøde/lilla farver, som også var utrolig smuk. 

Jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg og er rigtig glad for min fine kageopsats - den skal bruges til konfekt til jul og til mini-cupcakes til fødselsdage ... ja, og ellers bare pynte. Jeg elsker sammensætningen af de forskellige vintage porcelænskopper og -tallerkner. 

Og så - ikke at forglemme - fik jeg også lov til at se Chalottes søde kattekilling, smukke lejlighed (den burde hun vise flere billeder af) og snakke lidt med hende - super hyggeligt:-) 

tirsdag den 25. oktober 2011

Puslespil

Af disse skønne retrostoffer har jeg klippet firkanter til et puslespil:



Og her er løsningen på puslespillet så:


Eller skulle jeg sige én mulig løsning? 

Det bedste ved processen i et patchworksengetæppe er at udvælge stofferne, klippe dem i firkanter, lægge dem op, bytte rundt og til sidst få puslespillet til at gå op! Sjældent bliver det præcist, som jeg har forestillet mig, men det er også en del af charmen ved dette arbejde ... 

mandag den 24. oktober 2011

Mine yndlings-vintagekjoler

Jeg er helt klart en kjolepige - faktisk går jeg så sjældent i bukser, at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan passe de få, jeg har liggende i skabet. Kjoler er altså bare mere behagelige, selvom de ikke altid er den mest praktiske løsning:-)

Nogle af mine aller bedste og mest brugte kjoler er vintage- eller genbrugskjoler. De er fundet på loppemarkeder, i vintagebutikker og i genbrugsbutikker - til alt fra 20 kr til 200 kr.

De vigtigste har jeg nu foreviget med mit kamera, og dem vil jeg gerne vise her: 



Kjolen her er købt i Bloomers (butik i Århus, som sælger både nyt og vintage tøj) og syet ind. Den er fantastisk behagelig at have på og dejlig varm - en rigtig vinterkjole.


Kjolen her er købt i butikken Fund (også butik i Århus) for 150 kr. Den sidder, som den skal, og derfor har jeg intet ændret. Den er en af mine favoritter, både fordi den er så smuk og fordi den er så behagelig.


Denne smukke kjole har jeg vundet i en giveaway hos Louise (Frk Trillingsgaard) - som jo også er indehaver af en imponerende samling af vintagekjoler. Kjolen er syet ind i taljen og er nu en af mine favoritter - den er super behagelig at have på.


Kjolen her er købt på et loppemarked i København til 20 kr. Den er syet ind i taljen. Jeg er vild med stoffet samt kraven og stofknapperne.


Denne kjole er købt på Bornholm til 100 kr. Ja, det er vel retro for alle pengene?
Har du vintage-kjoler hængende i skabet, som er dine yndlingskjoler? Vis dem gerne frem på bloggen, så vi alle kan se dem:-)

lørdag den 22. oktober 2011

Rudolf-julekjole

Nu er der jo kun (efterhånden) en måned til, at julemåneden begynder, så derfor kan man godt begynde at interessere for jule-garderoben, ikke?;-)

Jeg har i hvert fald kigget lidt på det. Og sidste jul syede jeg en kjole magen til denne til Lara:


Da jeg havde en rest stof liggende til én til, har jeg nu syet den. Den er syet efter et mønster, jeg selv har konstrueret, og resultatet faktisk med at blive helt godt, synes jeg. Der er læg på kjolens forside, som giver mere vidde i skørtet, samt stropper, som kan justeres.

Stoffet, den er syet af, er købt hos malika-Rosa og er vist fra en Michael Miller kollektion - men desværre er det ikke til at skaffe mere. Jeg er vild med rensdyrene, hvoraf nogle af dem har røde næser:-) Det er som sædvanlig i en rigtig god og holdbar kvalitet - og det gør det jo også til en fornøjelse at sy i.

Kjolen er kantet med mørkebrunt skråbånd og foret i bærestykket med stjernestof:



En anden fin detalje er knapperne - det er retro-læderknapper, som jeg har fundet brugt - men det kan jo ikke ses! 


Størrelsen er en 86/92. Lara kunne passe den sidste jul, og det kan hun også i år - så det bliver hendes julekjole igen i år!




Denne kjole er til salg for 300 kr plus porto.
Den er som sagt en str. 86/92, men hvis du vil være sikker på, at den passer, får du lige målene her:

Længde fra nakke og ned: Ca 47 cm (men kan justeres vha. stropperne)
Talje: 56 cm

Skriv en mail til mig, hvis du er interesseret - det er som sædvanligt først til mølle, og der bliver desværre kun én af denne kjole!

fredag den 21. oktober 2011

Nye stoffer til samlingen



Disse smukke stoffer er i løbet af denne uge flyttet ind hos mig. De skal først og fremmest bruges til patchworktæpper og lommer på bukser.
Heldigvis har jeg også fået ryddet lidt ud via mit stofsalg, som har været en stor succes - 17 pakker med stof er nu på vej til deres nye ejere.

LaRaLiL babysko - til salg

Jeg har tidligere vist min lille kollektion af babysko - syet i blødt kalveskind og pyntet med en hæklet blomst eller en svampeapplikation. Der er elastik i kanten, så skoene bliver på baby, og sålen er også af læder.

Skoene var til salg på Trendsales i en periode, men da de er dyre at producere (læder er alt andet end billigt!) og ret besværlige at sy, holdt jeg hurtigt op med at producere dem.

Men efter en oprydning i mit syskab har jeg fundet disse to par:





Det øverste par er syet i sølvpræget kalveskind, og det nederste par er syet i cognacfarvet kalveskind.
Skoenes indvendige længde er 12 cm.

De sælges for 100 kr plus porto pr. par.
Skriv en mail til mig, hvis du er interesseret:-)

torsdag den 20. oktober 2011

Fødselsdagsinvitationer




Om en måneds tid bliver min lille pige 3 år. Og i går aftes fik vi lavet fødselsdagsinvitationerne færdige, så de er klar til at blive sendt ud til familie og venner. Disse indbydelser var hurtigere at lave end invitationerne til 2 års fødselsdagen. Billedet af Lara, synes jeg, siger meget om hendes sind lige for tiden: Drillesyg og grænsesøgende - på den sunde og ofte meget søde måde:-) En rigtig treårig, det er vel, hvad hun er ... 

Patchworktæppe fra Vibeke



Jeg har været så heldig at vinde dette skønne patchwork-vogntæppe hos norske Vibeke.
Tæppet har jeg selv valgt blandt Vibekes fine tæpper her, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle være dette - jeg er vild med tæppets sammensætning af farverne gul og turkis.
Nu mangler jeg så bare at finde ud af, hvor tæppet gør mest nytte. Måske som biltæppe til Lara? Sådan et mangler vi i hvert fald!

onsdag den 19. oktober 2011

Retrostof til salg



Jeg har ryddet op i mit retrostof og sat omkring 30 forskellige stoffer til salg.
Priserne er - hvis jeg selv skal sige det - rimelige, og stykkerne er store. Øsker du mindre stykker, kan dette selvfølgelig lade sig gøre.

Stofferne kan du finde i bjælken "stof til salg" under min header eller ved at klikke HER.
Skriv en mail til akjoensson@hotmail, hvis du gerne vil købe noget.


tirsdag den 18. oktober 2011

Ny børne-50'er kjole til salg



En ny børne-50'er kjole har set dagens lys. Den er syet efter samme vintage-mønster som mine andre 50'er-børne-kjoler.

Denne gang er den syet i Michael Millers stof "Ta Dot Orchid", som er en bomuld i en smuk lilla/pink farve med helt mørkebrune polkaprikker. Millers stof er kendt for at være af høj kvalitet (og desværre derfor også ret dyr...)
Kjolen er kantet med sort skråbånd og har også sort satin-bindebånd på ryggen. På ryggen knappes den med fem sorte knapper.







Lara måtte som sædvanligt stå model. Denne gang gik det ikke så nemt som tidligere - hun er nemlig inde i en drille-periode og synes altså det er skægt at gøre præcis det modsatte af, hvad mor siger! Men disse billeder fik vi dog taget:









Til kjolen har jeg syet et blomster-hårspænde i samme stof.

Kjolen er for stor til Lara, som er str 86/92, så jeg skyder den til str 98/104.
Men for en sikkerheds skyld kommer målene her:

Længden fra nakke og ned er ca. 55 cm.
Ærmer er 18 cm i omkreds,
og taljen er ca. 60 cm.

Kjolen har lang levetid, idet den kan "spændes ind" via bindebåndet på ryggen.

Kjolen med medfølgende spænde sælges til 380 kr.
Skriv en mail til mig, hvis du er interesseret:-)