lørdag den 11. februar 2012

Fastelavnsbolle-fif

I dag har vi haft besøg af et par gode venner og deres knap 2 måneder gamle dreng. Det har været en rigtig hyggelig dag med masser af snak og god mad. Efter frokosten bagte Lara og jeg fastelavnsboller, som blev indtaget om eftermiddagen. 

Her i familien bager vi fastelavnsboller året rundt. Derfor har jeg også været igennem en del opskrifter, før jeg fandt en, som jeg var tilfreds med. 


Opskriften er fra Københavns Bagerlaug, og den blev bragt i en gratisavis for et par år siden. Jeg tillader mig at bringe den her, så I også kan få glæde af den:


1/2 liter lun mælk
50 g gær
60 g sukker
5 g salt
250 g smør
900 g mel
1 tsk kardemomme


Smelt smør og mælk - det skal være lunt. Gæren opløses i mælke/smør-blandingen, og resten af ingredienserne tilsættes. Dejen skal være blød og smidig, men ikke klistret. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Herefter rulles den ud og formes til boller, som igen skal hæve til dobbelt størrelse. Bollerne pensles med æg og bages i ovnen ved 240 grader i ca. 10 min. 

Kardemommen er min egen idé og altså ikke med i den oprindelige opskrift. Men jeg synes, at kardemomme giver dejen en rigtig god smag.


Cremen laver jeg gerne dagen i forvejen:


5 æg
5 spsk sukker
10 tsk maizena mel
7 1/2 dl sødmælk
6 tsk vanille


Alle ingredienserne piskes sammen og koges op - husk at røre hele tiden, så cremen ikke brænder på.
Opskriften kan jeg ikke huske oprindelsen på.


 Problematikken ved fastelavnsboller kan være at få cremen til at blive inde i bollen. Hvis man først har fundet tricket, synes jeg nu ikke, at det er så svært. Det handler om to ting:
1. Dejen må ikke rulles for tyndt ud (denne dej har den perfekte konsistens, synes jeg - den er nem og smidig at arbejde med)
2. Dejen skal lukkes meget omhyggeligt rundt om cremen. 

Jeg skærer min udrullede dej ud i firkanter. Derefter lægger jeg en spsk creme i midten af en firkant. Med fingrene samler jeg alle hjørner og presser dem sammen. Derefter tager jeg kanterne og presser dem mod hjørnerne. Jeg passer på, at der ikke kommer creme på den del af dejen, som jeg presser sammen. Så der de sådan ud:


Derefter placeres de med sammenpakningen nedad, efterhæver, pensles og bages. 

Følger du denne fremgangsmåde, skulle du gerne ende med at have flotte, runde fastelavnsboller fyldt med creme - frem for en ovn fyldt med creme!



Og ja - fastelavnsboller en nu bare bedst med fyld i! :-)

14 kommentarer:

  1. Mums, den opskrift skal jeg prøve.. :)

    SvarSlet
  2. Uhmmmmm, de ser lækre ud. Sød lille hjælper i køkkenet også.....

    SvarSlet
  3. MUMS, sikke hyggelige og appetitvækkende billeder.

    Vi bager fastelavnsboler efter en opskrift vi selv har udviklet og som vi elsker højt. Og du har ret: den største udfordring er at få bollerne lukket helt tæt.

    SvarSlet
  4. Mmmm.. hvor ser det bare lækkert ud! Den opskrift må jeg prøve en dag!

    Dejligt!

    SvarSlet
  5. Det ser ut som din lille pike koste seg godt - det er jo så gøy (sjov) for de små å få være med å bake selv om det ofte blir mye gris :-)

    SvarSlet
  6. Ser lækkert ud, vil jeg prøve det. Går også godt med ost fyld.

    SvarSlet
  7. hmmmm de ser lækre ud!! dem må jeg prøve

    SvarSlet
  8. Jeg skal SÅ meget lave dem i min vinterferie!!!!

    SvarSlet
  9. Og Lara bliver jo bare sødere og sødere :)

    SvarSlet
  10. Hvor mange boller bliver der ud af opskriften?

    SvarSlet
  11. Det lyder rigtig lækkert.
    Måske Tulle og jeg skal bage fastelavnsboller imorgen på vores fridag :o)

    Tak for opskriften.

    SvarSlet
  12. Nøjs hvor er de gode - jeg deler lige opskriften på min blog! Den skal da ud til folket! Mange tak!

    SvarSlet
  13. Jeg smider lige en kommentar her og siger tusind tak for at dele denne fantastiske opskrift.
    Jeg har endnu engang lavet disse lækre fastelavnsboller, og de er dælme syndigt gode :-)

    SvarSlet
  14. Ja, også tak herfra. Har 3 lækre fade med fastelavnsboller som smager så utrolig godt! Vaniliecremen blev meget mørk ift din. Mon det er fordi jeg har brugt ren vanilie? Skulle jeg have brugt vanillesukker? No matter, de er super lækre!
    Kh

    SvarSlet