tirsdag den 10. april 2012

Lykken er ...






... at lave halskæder sammen med mor. Det er en hyggestund, som vi har sammen. Og her på billederne ånder alt da også fred og ro. Men efter at have læst dette åbenhjertelige og ærlige indlæg hos Christina og efterfølgende dette ligeledes ærlige og tankevækkende indlæg hos Julie, vil jeg gerne slå fast, at her hos os er alt ikke altid idyl. Her er også dårlig samvittighed og følelsen af ikke helt at slå til som mor. Og her er også et til tider (ret ofte, faktisk) "umuligt" og "urimeligt" barn, som også har en enorm vilje og uanede kræfter til at få det, som hun vil have det. Åh jo, alt det er der masser af i mit liv.

Forskellen er, at jeg (endnu) ikke bruger min blog til at bearbejde dette. Ikke fordi, jeg synes det er tabu eller af princip ikke vil vise denne side, men simpelthen fordi min blog først og fremmest er mit frirum og mit kreativitets- og æstetik-sted. Giver det mening? Jeg håber - og tror - at I læsere har forstand nok til at vide, at livet er mere nuanceret, end det jeg viser. Men at det også er ok, at det nu engang er det billede, jeg viser? 

Jeg elsker at læse disse hudløst ærlige indlæg hos alle jer, som tør og vil bruge jeres blogs til dette - og disse indlæg har betydning for mig. De rører mig og får mig til at føle mig normal - med alle de nuancer, jeg som menneske har. Så bliv endelig ved! Måske kommer jeg også derhen, hvor bloggen kan eller skal bruges til dette - men indtil da håber jeg, at I bærer over med mine "pæne" billeder!




16 kommentarer:

  1. Det er pæne billeder... men vi er jo kloge kvinde her i blogland... vi ved at glansbilleder har lim på bagsiden... og at det ikke altid er sådan som billedet viser... lad du endelig din blog være et kreativt frirum...
    fik du luftet din fantastiske kjole..?
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Stine! Du kan tro, jeg fik luftet den! Dog uden at få en eneste kommentar! Mine kollegaer har vist ikke samme stil som mig...

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Hej Anna, skønne billeder af lidt mor-barn "idyl" ;O) Har det lidt som dig...min blog er primært til mine kreative syslerier, selvom jeg har børn og hverdag ligesom alle andre kvinder her i blogland....behold du din blog som den er, den er super inspirerende ;O)

    SvarSlet
  3. Jeg bærer over og jeg nyder!! Har det nemlig helt ligesom dig og er helt overbevist om at vores læsere godt ved at der også er leverpostejfarvet ind imellem de kulørte indlæg :-)
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  4. Hej Anne, Er det ikke det livet går ud på, at være den man er og at dele og dyrke det man har lyst til med hvem man vil og måske endnu mere vigtigt at give andre plads til at være den de er og den de har lyst til at være.
    Personligt nyder jeg at følge de blogge der ikke er alt for personlige men livet går jo op og ned og i mit efterhånden lange liv har jeg også haft perioder hvor det har været rart at høre om andre der var i samme situation og så er det jo bare med at opsøge dem hvad enten det er på bloggen eller i livet derude:O)
    Jeg bliver nødt til at hælde lidt ros ud over dig, du syr de vildeste kjoler med de fineste detaljer.
    God dag til alle, Eva

    SvarSlet
  5. Hej Anne.
    Sikke nogle skønne, hyggelige billeder!
    Og jo, forstår så fint så fint din måde at omgå tingene på din blog. Jeg gør i høj grad det samme.
    Som i går da jeg postede et indlæg om at solbjørg har sagt farvel til sutten. Med et sødt billede af trunten, som skriver brev til julemanden.
    Men jeg fylder jo ikke indlægget med billeder af et hysterisk træt barn i suttesavn. Der ikke kan finde ro, og hyler op ved den mindste modgang.
    Det gør jeg ikke.... For min blog er mit frirum. Fyldt med alt det smukke i vores liv.
    Men jeg har haft overvejelsen, som du. Og har bevæget mig på grænsen med enkelte indlæg. Men har det i virkeligheden bedst med at sortere fra...

    Jeg nyder selv både at læse med i de 'rene' inspirerende blogge, og dem der tager os læsere med hele vejen ind i hjertekuglen.
    Og jeg kan sagtens skelne! Det tror jeg de fleste i blogland kan :).
    /maj

    SvarSlet
  6. Kære Anna. Du ved jo, at jeg elsker din blog! Jeg er nemlig vild med de kreative og inspirerede blogs.
    Der skal være plads til det hele, og derfor er det jo så fint, at man selv sammensætter sin læseliste.

    SvarSlet
  7. Din blog er perfetkt som den er! Jeg elsker at følge dig og dine kreativiteter og som de andre skriver, ved vi godt, alt ikke er lutter lagkage. Jeg har ind i mellem brugt et indlæg til lige at få luft for nogle tanker og frustrationer, men det er især fordi, jeg er rigtig dårlig til at få styr på mine tanker, sådan bare ved at tænke og så hjælper det at skrive om dem. Men jeg har heller ikke lyst til at vise billeder af et skrigende barn med mos i håret, fordi hun altså ikke lige er i humør til at spise - de der hverdagskonflikter, som der bare er rigtig mange af, fylder lige når de står på, men når man så sidder og hygger med en grinende unge, er det hele glemt igen og - og det er vel egentlig det, der er det vigtigste....?
    Anna

    SvarSlet
  8. Gode indlæg du har linket til - men jeg blogger på samme måde som dig - min blog er mit kreative univers. Jeg skriver ikke en masse om børneflokken - de optræder kun når ting er lavet til dem eller sammen med dem ... debatten omkring opførsel, opdragelse osv tager jeg andre steder :-)

    SvarSlet
  9. Godt indlæg! Synes det er en skøn blog, og nyder at se på dine kreativiteter og ikke mindst fine Lara! Vi blogger vel også ret "lyserødt" hos os, men ja, det gør de fleste bloggere, børn eller ej, og tror os de fleste er klar over det ;)

    SvarSlet
  10. Godt indlæg Anna! Jeg må indrømme at jeg har det præcist lige som du. Jeg bruger bloggen som et frirum og en legeplads og en hyldest til alle de gode og hyggelige hverdagsstunder.
    Personligt synes jeg ikke det er så inspirerende at læse om syge børn, stress på arbejdet og alt det andet kedelige som også hører til hverdagen for vi fleste.
    Jeg kan lige som du have det sådan at jeg bliver berørt og eftertænksom efter at have læst et mere personigt indlæg men generelt læser jeg næsten udelukkende med på de kreative blogs, for blogland bruger jeg mest som et kulørt magasin til inspiration, hvor i mod de hårde og svære temaer bliver bearbejdet med vennerne og familien.
    Jeg snynes i øvrigt sagtens man kan være personlig uden at være privat. Når en blog er personlig synes jeg mest det handler om at man har en fornemmelse af personen bag bloggen og det synes jeg bestemt man har herinde hos dig, så forsæt du endelig den gode og inspirerende stil!

    Ps: Fik for første gang afprøvet strygestoffet i går. rigtig fint blev det omend jeg lige måtte erfare på den hårde måde at man altså ikke lige skal stryge hele kjolen inklusive strygemærket når kjolen er færdig.. hø hø men så fik jeg da renset mit strygejern (;

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Iben - det skal man holde sig fra! I hvert fald hvis strygejernet er meget varmt. Håber ikke det ødelagde kjolen?!

      Kh
      Anna

      Slet
  11. TAK for alle jeres fine og tankevækkende kommentarer! Det gode ved en blog er jo, at man som blogejer i bund og grund kan skabe den, som man vil. Og det er nu en rar ting, at vi alle ikke er ens. Dejligt, at nogle kaster sig ud i dilemmaerne omkring børneopdragelse og andre af livets store spørgsmål - men også dejligt med de blogs, som inspirerer på det kreative og æstetiske plan.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  12. Jeg følger dig 100 % og bare det, at du skriver dette i dit indlæg er jo også hudløst ærligt! Og mit billede af dig er bestemt heller ikke at alt er perfekt hjemme hos Jer.. Kun dine syting ;)
    Men forstår udemærket du bruger bloggen som et frirum, for det gør jeg også.. Har flere gange skrevet indlæg om meget personlige begivenheder i mit liv, men har aldrig udgivet det.. Måske det kommer, for lysten er der en gang imellem når det hele ligesom bliver for meget..!

    SvarSlet
  13. Der er jo mange forskellige holdninger til det at solskinsblogge (som jeg kalder det). Nogen synes at det er problematisk og da jeg var helt ny blogger fik jeg faktisk hademails fordi jeg eksplicit sagde at jeg ville vælge at fortælle det gode. Jeg synes dog at den holdning er stærkt på retur og mon ikke de fleste godt ved at virkeligheden har mange facetter i alle hjem?

    Når jeg vælger at solskinsblogge er det dels fordi jeg gerne vil inspirer og inspireres til en gladere hverdag, dels fordi det gør mig glad og endelig fordi jeg aldrig vil udlevere min mand eller mine børn ved at fortælle noget dårligt om dem og jeg evner simpelthen ikke at fortælle om de sorte hjørner uden at overskride den grænse.

    Samtidigt synes jeg selvfølgelig ikke at man skal lyve og smøre flødeskum på de dage der har været noget l... og det prøver jeg altid at undgå.

    Jeg holder af en blog som din netop fordi man kan mærke de andre facetter mellem linjerne og det er meget fint for mig.

    SvarSlet
  14. At solskinsblogge- det er faktisk et skønt udtryk. Jeg er mest til blogge der inspirerer til nye kreaprojekter og til blogge der viser hele mennesker- og synes måske at hvis tingene bliver for lyserøde, så bliver det lidt som første møde i den nye mødregruppe hvor alt bare er shiny og stift. Din blog følger jeg fordi du laver flotte ting og tager skønne billeder af det- men jeg håber også at du af og til får lyst til at vise lidt mere af dig selv end den kreative person d uer- jeg synes ikke du decideret solskinsblogger -altså i den betydning at du kun tager de positive emner op, men blot at du er et privat menneske- og det er helt fint med mig :-) Håber du vil fortælle mere om det spændende projekt med de unge mennesker du har travlt med også- og hvad der tænder dig i lærergerningen- har faktisk spekuleret på om du mon lever af at sy :-)

    SvarSlet