torsdag den 10. maj 2012

Nem sommerkjole med smock - DIY




Hvis man ellers kan få sin symaskine til at sy smock, så er dette her nok verdens nemmeste og hurtigste sommerkjole. Er du i tvivl om, hvad smocksyning er, så se min diy til det her.

Kjolen her er en 92, men du kan selv forstørre eller formindske mønstret. Det bedste er at sy den i en let bomuld - er stoffet for kraftigt, er det sværere at få smock-effekten frem, og sommerkjolen bliver ikke nær så sommerlig. 

Du skal bruge:

Elastiksytråd
Sytråd
Et stykke let bomuld - 100 cm bredt og 50 cm højt (til en str 92)
Evt. bindebånd


Følg anvisningen herunder:

Klip et stykke stof, så det bliver 100 cm bredt og 50 cm højt. Fold det på midten og sy sidesømmene sammen. Overlock eller zigzag sidesømmen. Overlock eller zigzag også den øverste kant. 

Sæt elastiktråd i undertrådsspolen og almindelig sytråd øverst. Er du i tivl om smocksyning, så se først min vejledning til det. Sy nu hele vejen rundt med et sømrum på 1,5 cm. Start og slut ved midtersømmen. 

Buk nu kanten ind. Syningen skal ligge i folden. Start igen ved kjolens bagkant og sy hele vejen rundt 2-3 millimeter fra kanten.  Imens du syr, bukker du kanten ind under.   

Når du er kommet hele vejen rundt, fortsætter du med at sy rundt. Sy med 0,5 cm sømrum. Husk at strække stoffet ud, mens du syr. 

Sy nu rundt og rundt, til du har 13-15 cm smock. Hæft tråden til sidst.

Sy bindebånd i kjolen. De kan have en tendens til at falde ned og være irriterrende for barnet. Sy dem evt. så de bliver skrå på bagsiden. Se flere gode ideer under kommentarerne til diyen på buksedragten - se den her.

Og så er din kjole færdig. 

Ønsker du større eller mindre størrelser, kan du ændre mønstret således:

Bredden af stoffet: Ønsker du en størrelse større, lægger du 1,5 cm til stoffets bredde - dvs. ved en str. 98 bliver stoffet 101,5 cm bredt. Ønsker du en str. mindre, trækker du 1,5 cm fra.
Højden af stoffet (kjolens længde): Mål din pige fra nakke og ned til knæene - eller hvor lang du nu ønsker kjolen.  Dette er højden på dit stykke stof.

God fornøjelse med syningen:-) 





18 kommentarer:

  1. ih hvor er den sød... måske skulle man prøve endag og sy sådannet en kjole. hmm kender faktisk ikke nogle små tøsser. man kan vel altid prøve alligevel. ha en dejlig aften

    SvarSlet
  2. Såå fin! Tyger är underbart och spetsbanden passar jättefint till.

    SvarSlet
  3. Hmm.. Der er altså rigtigt at der findes mere fint tøj til piger end drenge.. Den er godt nok sød..!

    http://frkhimmelblaashemmeligheder.blogspot.com/

    SvarSlet
  4. Virkelig fin kjole - bindebåndet er så fint med de små blomster!

    SvarSlet
  5. Hvor er den fin - og det er dælme nemt :)
    Louise - jeg ha en pige, du gerne må sy til ;)

    SvarSlet
  6. Tak for DIY, den skal prøves! Så fin.

    SvarSlet
  7. Takk for nok en fin DIY:) Jeg har aldri prøvet smocksyning, men denne må jeg da klare å få til!
    Kan man sy smock med alle symaskiner?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sidsel

      Nej, ikke alle maskiner er lige velegnede. Prøv at se min diy til buksedragten - der står lidt om det.

      Kh
      Anna

      Slet
  8. Hvor er den dog bare sød:) Ren sommer..så mangler vi bare sommeren ;) Jeg vil klart sy sådan en her til min kjoleglade lille pige. I øvrigt har du fået skrevet bukserne istedet for kjolen i trin 3, nok ikke noget der gør noget vi ved jo hvad du mener :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Emilie

      Tak fordi du gjorde mig opmærksom på fejlen! Det er rettet nu.

      Kh
      Anna

      Slet
  9. Jeg synes at du er fantastisk dygtig. Jeg følger din blog helst hver dag. men jeg har et spørgsmål til smocksyningen. Hver gang man har syet en runde skal der så hæftes ende? Eller?
    Tak for alle dine fine DIY.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia

      Tak for de pæne ord:-) Nej, der hæftes først til sidst - ellers sys der bare rundt og rundt.

      Kh
      Anna

      Slet
  10. Hej Anna. Tusind tak for opskriften! Er meget glad for resultatet:) Har hæklet en lille trøje til min kjole og hele sættet er blevet rigtig fint ( http://chilipigen.blogspot.com/ )
    Venter spændt på den næste DIY fra din side:)

    SvarSlet
  11. Hej kunne du finde på at lave denne kjole mud noget andet stof i voksen str på bestilling og hvad vil det koste mvh Louise

    SvarSlet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  13. Hej Anna - Nu er jeg ved at være træt af at hækle varme sager, og så er det jo fristende at forsøge sig med denne skønhed! Hvor stort ville du lave stoffet, hvis kjolen skulle være str. 4 år? Og tak for en skøn blog, Jeg er dagligt ved at falde bagover af begejstring, når jeg surfer rundt i dine lækkerier!!

    Vh Jonna

    SvarSlet