fredag den 3. august 2012

Tureby









Da min farmor døde for nogle år siden, arvede jeg en del af hendes enorme spisesæt (jeg tror næsten, hun havde samlet til at kunne bespise 50 gæster) i fajance. Jeg ved, at det hedder Tureby og at det er fra den danske fabrik Aluminia, som ikke eksisterer mere. 

Men mere ved jeg ikke, og jeg har ikke kunnet google mig frem til det. Mon der er nogle fajance-eksperter i Blogland, som ved, hvorfor det hedder Tureby (som også er navnet på en dansk by), og fra hvilket årti, det er? Det kunne være sjovt at vide lidt mere.

Jeg synes, det er enormt flot med den orange brede kant og guldkant. Og jeg har det også som the/kaffe-sæt, som jeg bruger flittigt. Men ovenstående bliver ikke brugt og står bare og fylder i skabene. Jeg har simpelthen for meget i forvejen. Og nu, hvor vi skal flytte inden længe, har jeg besluttet mig for at sætte det til salg. Du kan se det her og her, hvis du er interesseret.   


8 kommentarer:

  1. Kære Anna.Sælg det ikke.En dag om måske nogle år,når du er blevet ældre, vil du fortryde at du solgte dette vidunderlige stel.Har selv været der :-)solgte i sin tid min mors stel,lignede dette med guldkant og ellers hvidt.Fik dengang rare 3000kr,men nøj hvor jeg fortryder det i dag,hvor det at tingene har været i familiens eje betyder meget mere for mig,end da jeg var yngre.Pak det ned og gem det,du holder jo i andre forbindelser meget af gamle ting med historie :-)Kunne ikke lade være med at give dette råd :-))

    SvarSlet
  2. Hej, Jeg er helt enig med Lise - Gem det, du får alligevel ikke meget andet end et par håndøre for det, og om et par år kan du alligevel ikke huske, hvad du brugte dem til... Men stellet vil du altid huske...
    I øvrigt, så synes jeg altså, at det ser ud til og passe perfekt i stilen med Jeres nye hus, og Lara skal jo også konfirmeres engang...
    God week-end.
    Knus A

    SvarSlet
  3. Tak for jeres søde kommentarer og gode råd:-) Vi har simpelthen så meget eftre min farmor (som var noget af en samler), så jeg tror ikke, jeg vil komme til at fortryde at have solgt dette - men nu må vi se:-) Det er ikke engang sikkert, at det kan blive solgt.

    Mon der slet ikke er nogle, der kender historien bag Tureby? Synes det kunne være sjovt at vide lidt mere.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  4. Antar at det er fra 1930- tallet. Stemmer godt med art deco stilen. Ikke selg det, det er helt vidunderlig. Lara vil sikkert arve det en gang.

    SvarSlet
  5. Det er et rigtig fint stel. Jeg kan godt følge dig i at man ikke kan gå og gemme alt, fordi det har historie. Det gør jeg alt for meget selv, og det ligger jo alligevel bare i kasser på loftet.
    Du kan prøve at tage noget af det med i en antikforretning, de vil måske kunne fortælle dig noget mere.

    SvarSlet
  6. Hvis du vender stellet om og tager et billede af stemplet i bunden og mailer mig skal jeg fortælle dig, hvornår dit tureby er fra. måske er nogle dele købt forskellige år. kan så sende dig lidt info om det. Har været aluminia samler nogle år efterhånden. mvh Sofie sofiegrangaard@gmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Sofie - det vil jeg gøre!

      Kh
      Anna

      Slet
  7. På en måde findes fabrikken Aluminia stadigvæk, i dag hedder den bare Den Kongelige Porcelænsfabrik. Den skiftede nemlig navn i 1969.
    : )

    SvarSlet