søndag den 4. november 2012

Et næsten færdigt syrum

Jeg har brugt en del timer i dag på at komme lidt videre i mit nye syrum. Jonas har været sød at hænge den sidste hængereol op, og jeg og Lara har sorteret stof, bånd, knapper, lynlåse, skråbånd, dimsedutter og alt muligt andet. Jeg har slet ikke plads til alt, men det må betyde, at jeg skal have ryddet ud i det - og med hård hånd - for det kan simpelthen ikke passe, at jeg skal indtage mere plads i huset end det syrum, jeg allerede er så heldig at have fået. 

Mit syrum har jeg vist lidt billeder af før, men da var det kun stoffet, der var kommet på plads - og kun i den ene reol. Nu har jeg så to reoler plus to københavner-skabe (begge fundet i storskrald - det er utroligt, hvad folk smider ud) med stof og deslige. 

Jeg har også fået købt en bordplade, og der er kommet billeder på væggene, en lampe over sybordet og knager og søm op til kreationer og sylinealer og den slags.

Bordpladens ben er midlertidige - der skal laves et andet skelet - ligesom bordpladen sikkert skal males. Men lige nu fungerer det, og det er det vigtigste. Resten må komme, når vi får tid. 

Det bedste ved syrummet er, at det er lyst og at det ligger i forlængelse af spisestue, køkken og stue - husets vigtigste rum. Havde jeg fået indrettet mig på loftet, ville jeg ikke få samme glæde af rummet.


Den store reol med en god blanding af frotté, jersey, rib, bomuld, fløjl og den slags. 

Begge stofreoler og hængeskabene. I hjørnet har jeg på væggen fundet plads til linealerne.

I kasseterne er alle mine mønstre. Planen er, at de skal gøres mere interessante (og overskuelige - dvs med mærkat)
at se på - jeg har bare endnu ikke fundet ud af hvordan.

Blonder, syntetiske stoffer, foerstoffer, brokade og bomuld. 

Min samling af polka-prikkede bomuldsstoffer samt fleece i mange smukke farver. 

Sy-litteraturen blev nødt til at komme i hængereolen. Jeg ville ellers helst kun have haft stof der. 

Samlingen af knapper, som du også kan se her. Jeg har i mellemtiden fået mange flere, så jeg skal have gang i endnu
en bestikbakke eller finde et andet (mere overskueligt) system.


De smukke, smukke retrostoffer. Dem bliver jeg aldrig træt af.

Elefantstoffer samt bånd i lange baner. De to skotøjsæsker er endnu ikke sorteret. 

Min str. 38 gine, som er god, når der skal sys kjoler til mig selv. 

Billeder på væggen af 50er kjoler til børn og voksne samt et hjørne, som endnu mangler at blive ryddet op.

Dette billede er en forside af Femina fra 1957. Jeg fandt bladet for flere år siden og synes bare, at forsiden var
så smuk så smuk. Nu er den endelig kommet op og hænge. 

Sybordet med lampe over (fotolampe fra Ikea) og plads til maskinerne. Med tiden skal der laves rigtige ben, men dette fungerer.

To kjoler ligger klar til at blive syet sammen. 

I hjørnet er der plads til strygebrætter (jeg skal have beklædt det lille med noget pænere stof) og syvognen, som du
kan læse mere om her.

Og en knage i en flot gul farve, som jeg kan hænge færdige kreationer på.

Rod i vindueskarmen.

Og sytråden på væggen. Sytrådsholderen er jeg ikke tilfreds med, men jeg valgte at beholde den - du kan læse mere om den her

Vores store Nordamerika-kort er kommet op på bagvæggen. Det er nemt at pille ned, og jeg tænker, at det kan blive
den nye fotovæg. Her er indgangen til spisestuen. Og foran kortet står flyttekasser med stof og den slags, som jeg endnu ikke
 har fået sorteret.

Et lille samling nederdele, som snart sættes til salg (når jeg får tid). 


44 kommentarer:

  1. Åhhhh, hvor ser det bare smukt ud! For en, der samlet set har i alt 55 kvm til deling mellem sin samlermani, husbonden og vores fælles liv i fordelt på stue og et soveværelse, ligner dit nye krearum selveste himlen!

    SvarSlet
  2. Wauuu, det er simpelthen for vildt! Så super lækkert

    SvarSlet
  3. Hvor er dit syrum bare fedt. Hvem der bare havde sådan et lækkert krearum og så med sådan dejlig orden :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare blevet lækkert. Sikke mange skønne timer du skal bruge i dette fantastiske rum.
    Man bliver jo fyldt med gode ideer, bare af at se på alle de smukke stoffer.

    SvarSlet
  5. Jeg er skikkelig misunnelig på ditt flotte syrom - herlig lyst og med god orden :)

    SvarSlet
  6. Sikke et inspirerende rum du er igang med at indrette dig - der kan da kun laves skønne ting i de omgivelser. Selv er jeg også knappesamler i stor stil, og jeg havde som du uorden i mine knapper. Jeg købte derfor en gennemsigtig plasticholder ved den lokale tømmergård sådan en til skruer og møtrikker... Det fungerer perfekt, der er mange små rum i systemet, således at jeg kan finsortere knappern. Der er låg på, så knapperne ikke vælter rundt eller på gulvet,hvilket jeg har prøvet adskillige gange :) God arbejdslyst i dit nye rum, herligt sted at "bure" sig inde.

    SvarSlet
  7. det er jo en drøm du har fået der :) tillykke med et skønt sy rum :)

    SvarSlet
  8. Sikke et lækkert sy værelse, og hvilken orden, bare jeg kunne have sådan et rum med samme orden:-)).
    Håber du nyder det dejlige krearum...er også vild med den smarte sy vogn.

    SvarSlet
  9. Hvor er der blevet lækkert, og der er vist en der ikke mangle stof i fremtiden:)

    SvarSlet
  10. Hold da op et rum! hvor må det være fantastisk, og sikke en stof samling du har. Jeg må dele mit krearum med manden så der er kun plads til nøje udvalgte ting. Hvor må det været dejligt at have sit helt eget rum:)

    SvarSlet
  11. Ih, hvor må det være dejligt at have et helt rum, kun til dig og dine projekter! Glæder mig til vi også får mere plads :)

    SvarSlet
  12. Mums Anna, det er vidunderligt. Sikke mange smukke kreationer du kan bruge timerne på. Det ser virkelig lækkert ud-tillykke. Håber du stadig nyder huset på landet, Babyen i maven og din snart åh så elskede juletid. Hvor bliver det skønt at kunne pynte op i hele herligheden både ude og inde:) dejlig søndag aften til dig

    SvarSlet
  13. HOLD NU KÆFT, et vildt rum, hvor har du bare mange lækkerier. Vildt at have et rum med alt hvad man kan få brug for når man har en ide. Og hvor er du heldig at du har så stort et rum til dig selv.

    Tillykke med det.

    SvarSlet
  14. Kære Anna

    Hvor bliver det bare et lækkert rum!! Sikke lækre sager - lyst og venligt og bare kreativ inspiration over alt :-) Lækkert!!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  15. Det er helt fantastisk!! Helt herlig ble det. Og for en orden du har. Imponert! Kos deg masse videre på syrommet!

    SvarSlet
  16. Hold da op, hvor har du bare meget stof og dippedut. Virkelig sjovt at se de flotte billeder. Du er da bare så priviligeret, at du har fået dit helt eget rum til dine kreationer. Det må være så skønt.

    SvarSlet
  17. Lækkert rum, mit ligger i kælderen, men jeg priser mug bare lykkelig over at have mit eget!

    SvarSlet
  18. Det er jo et sandt krea-slarrafenland du er ejer af det. Lyst og praktisk med et kæmpe udvalg af stoffer i alle rengbuens farver lige til at sætte saksen i når man får en god ide. Ang. dine kasetter, så kunne du jo male dem med tavlelak (som efterhånden fåes i alle regnbuens farver), så er det nemt at ændre på mærkat og indhold.
    MVH Rikke

    SvarSlet
  19. nøj hvor er det lækkert dit syrum. Kan godt forstå du er glad for det er nede i nærheden af alt det andet og ikke oppe for sig selv. Jeg har pt krearum midt i stuen på spisebordet (som så kun ligner et spisebord når vi skal spise) alt mit stof er sat i nogenlunde orden i soveværelset på hylder og kun nogen lunde orden for stakkene bliver mærkelig nok ved med at vokse. Jeg drømmer selv om et krearum en dag men jeg tror også jeg vil være ked af at det skulle være et der lå langt væk fra huset samlingspunkt for lige pt er jeg jo altid med i alt når jeg sidder ved maskinerne.

    Her kan du se hvor jeg sidder og syr
    http://www.krea-mutti.blogspot.dk/2012/10/her-er-jeg-meget-tit-at-finde.html

    Og mit lager her
    http://www.krea-mutti.blogspot.dk/2012/10/hylderne.html
    De billeder er for længst forældet, det vælter ind med jersey og en masse retro stof og spørg mig ikk hvor det kommer fra (ser mig lige om efter min glorie)

    Og lækker syvogn har langt om længe selv fået fat i en, det har ikk været nemt skal jeg lige sige, de bliver revet væk på sjælland. Burde nu nok ha haft 2 for den er blevet godt fyldt men er bare SÅ glad for den.

    SvarSlet
  20. Sikke en imponerende orden og enorm maengde materialer. Mine oejne faldt straks paa alt det laekre frotte - skoent! :)

    Nu maa du vaere klar til at kaste dig over alt det kreative - herligt.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  21. wow, så flott og ryddigt! Har også eget syrom, men der er det for tiden kreativt kaos :)

    SvarSlet
  22. Misundelse er en grim ting... Men puh hvor er jeg død misundelig på dit eget lille Paradis!
    Hvor er det blevet flot og indbydende
    God arbejdslyst.
    Kh Kristine

    SvarSlet
  23. Jeg kan ikke sy, men ville alligevel ønske jeg havde dit syrum. Skønt med så dejligt et rum til at udfolde sig :)

    SvarSlet
  24. og sådan et ønsker jeg mig så i julegave med tilhørende hus, have og bil ;) Det ser bare SUPER godt ud!

    SvarSlet
  25. holy moly et fedt rum- der gad jeg godt lege :)

    SvarSlet
  26. Sikke da et fedt syrum du har fået dig :-) Og en fantastisk samling af stof og tilbehør:-)

    SvarSlet
  27. Det ser bare SÅ lækkert og fint ud, Anna!

    SvarSlet
  28. øj hvor ser det hyggeligt ud!! hvor har du meget stof!!!!!! Skøøøønt!! Det er virkelig blevet meget vellykket. Tænk på alle de hyggelige timer, du skal bruge der!!
    Dejligt at se, at du har fundet plads i reolen til "min" sybog :-)
    sjovt der hænger også et landkort i mit/vores nye stue, dog over Asien :-)
    Kh Viola

    SvarSlet
  29. Dejligt rum ... og sikke en orden - mit trænger gevaldigt ;0)

    SvarSlet
  30. Det er fantastisk! Og jeg er dybt midsundelig :D

    SvarSlet
  31. Wauw wauw wauw! Det er jo helt vildt Anna. Sikke et arbejde det må have været at få alt på plads. Så lækkert og inspirerende

    SvarSlet
  32. Nøøøøøøj!

    SvarSlet
  33. Det ser jo simpelthen SÅ dejligt ud hos dig! MUMS. Et rum man KUN kan blive inspireret af at opholde sig i... jeg er stadig i gang med at forklare min mand, at min kreativitet afhænger af at jeg kan SE mit stof.. :) Ikke altid så populært.
    Sikke mange timer du kan bruge her, i dejligt selskab. GOD fornøjelse!

    /Kathrine.

    SvarSlet
  34. Hvor er det et fantastisk rum! Og så lige i nærheden af resten af familien. Det kommer du til at nyde i fulde drag :-) Og der ser ud til at være så meget plads at også Lara kan få et bord på et tidspunkt til hendes kreationer. Med den kreative mor, må hun også blive en lille kreatør.
    God dag.
    Kh Line

    SvarSlet
  35. Hvor dejligt at du har fået så mange sager på plads- og så lige op ad resten af familien- så er der en god chance for at du også får lavet lidt i syrummet når den næste baby kommer :-)
    Jeg kom til at tænke på at di bord også kunne sættes vinkelret udfra væggen- så er det nemmere at bruge det som klippebord- (og der ville måske være plads inde på væggen under vinduet til lidt mere opbevaring... ) Held og lykke med arbejdglæden og det hele- dejligt at se at i lige så stille kommer på plads i jeres hjem- der er jo meget der skal nåes indimellem boligindretningen.

    SvarSlet
  36. Lækkert lækkert, og dejligt at komme på plads, jeg er sikker på, at dette fine rum bare avler mere og mere inspiration og syprojekter, som jeg glæder mig til at følge med i.
    God dag,
    Karen

    SvarSlet
  37. Kære Anna!
    Stort tillykke med huset, babyen i maven og dit smukke sy rum. Det ser bare så lækkert ud det hele. Tænkte på at man jo også kan bruge bogkasser som ben til dit bord, så kunne dine bøger stå der og du kunne have stof i de flotte reoler på væggene som du gerne ville.
    Ha en god uge!
    Kh Mette

    SvarSlet
  38. Det må være syrums-himlen. Jeg sidder og savler lige nu. Wow! :-)

    SvarSlet
  39. Jeg sætter stor pris på mit eget lille hjørne, jeg endelig har fået, men hold da op et rum, du har:-) Det ville være så fantastisk med så meget plads til stof mm!

    SvarSlet
  40. Det er simpelhen for vildt dit sy-rum! Jeg har aaaaaaltid drømt om sådan et rum - men på vores 86 kvm er der ikke liiiiige plads til sådan et - har godt nok et gæsteværelse i kælderen som jeg kan bruge, men med 2 små børn er der ikke så meget tid til at kravle derned og krea. En dag, en skøn dag får jeg også mit rum - og så kommer jeg til at bruge dine billeder som inspiration til inretningen :)

    SvarSlet
  41. TUSIND TAK for jeres søde kommentarer! Og for ideer til indretningen - dem vil jeg tage med i den videre indretning!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  42. Superlekkert syrom!!
    Her var mange flotte stoffer også...
    Kommer plutselig tilbake hit ;O)
    Fin Onsdag!

    SvarSlet
  43. hvor er det bare blevet godt.. sikke skønne billeder, og jeg må indrømme jeg måtte tage mig selv i at savle. sikke en samling polka dot stof... uh jeg elsker det også.. mums..

    der kan kun komme gode ting ud derfra.. :)

    SvarSlet