søndag den 25. november 2012

Honninghjerter











På trods af, at vi befinder os i et specialehelvede pt. (som heldigvis - eller forhåbentlig - ender torsdag, hvor Jonas skal aflevere), forsøger vi alligevel at få hul på juleforberedelserne. Jeg har rigtig meget arbejde samtidig med at jeg er meget alene med Lara - så jeg ser frem til, at specialet bliver afleveret og at hverdagen bliver mere normal hos os. 

Billederne herover er fra sidste søndag og denne søndag. Sidste søndag bagte Lara og jeg honningkager - både små dyr og store hjerter - og denne søndag pyntede vi dem med royal icing. Opskriften på sukkermassen fandt jeg i Julias cupcakebog, og icingen bliver altså helt perfekt, hvis man følger hendes opskrift - så bogen kan bruges til mere end "bare" cupcakes:-)

Men det var ikke nemt at dekorere et honninghjerte. Jeg har altid en ide om, at det, jeg laver, skal blive perfekt første gang, jeg prøver det - og sådan fungerer livet jo ikke. Det tager tid at opnå det håndelag, som det kræver at dekorere (og ordentlige tyller, tænker jeg også). 

Lara var mindre kritisk og nød at lave sit eget lille system med icingen samt smage på den, hvilket hendes grønne mund afslørede. 

Mon I har fået hul på juleforberedelserne?



13 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud Anna.

    Jeg har ige et spørgsmål, som jeg håber du vil svare på. Kan nemlig se, at du har blogget længe, og tænkte derfor på om du ikke er løbet tør for at oploade billeder, og derfor bliver nød til at betale. Dette problem er jeg nemlig allerede havnet i, blot efter 1½ års bloggeri. Synes det er lidt træls, at skulle til at betale, men det har jeg nu valgt at gøre, da jeg ikke kan lade være med at blogge.

    En blog uden billeder, er jo lidt kedeligt. Fortsat god aften :-)

    Mvh Helena

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helena

      Nej, jeg er ikke kommet i den situation endnu. Jeg ved ikke hvorfor - måske fordi jeg ændrer billedernes størrelse i picassa - måske fordi det er tilfældigt hvem, det rammer. Men det kommer nok også til mig, og så må jeg jo betale.

      Mange hilsner
      Anna

      Slet
    2. Tusind tak for dit hurtige svar og hvor er du heldig med, at du ikke er havnet i det problem endnu. Tror jeg vil til at redigere samplige af mine billeder i picasa inden, at jeg oploader dem ;-)

      Slet
    3. Jeg læste på en anden blog at hvis man har Google+ kan man lægge ubegrænset op... og Google+ er gratis ; )
      Ellers skal man holde sig under 800x800 px pr billede.... jeg ved ikke om det passer, men det er hvad jeg har læst ; )

      Slet

  2. Vi har også været igang med jule bagerierne-så skønt. Hvor ser det bare hyggeligt ud Anna. Lara er så smuk. Vi har bagt honninghjerter, vaniljekranse og lavet adventskrans.....så dejligt. Aldrig været så tidlig klar endnu:)
    Kh Kirsten

    SvarSlet
  3. Det er næsten ikke til at gætte hvem der pyntede hvad. ;)

    Vi har også bagt med udstikkere i dag - men bare peberkager. Det var enormt hyggeligt og jeg var imponeret over alt det dej Ingrid åd. (Ad) Vi nåede dog ikke til icingen, både fordi at jeg ikke havde fået opstøvet æggehvide og at kagerne allerede er spist. :D

    SvarSlet
  4. Det ser bare så hyggeligt ud! Jeg har en honningkagedej i køleskabet, de skal først bages lige inden jul :)

    Lara er altså bare skøn! :)

    SvarSlet
  5. Det ser bare rigtig hyggeligt ud og tøset på den helt rigtige måde. Dejligt! Herhjemme er julerier godt igang. Jeg tænder for julemusikken, så snart jeg kan komme afsted med det og har ryddet og gjort klar til fredag, hvor pynten (endelig) skal op. Selvom jeg allerede nu har lyst til at pynte op, er det mod mit princip, så jeg venter til dagen før 1. december. Men ellers er jeg ved at sy pudebetræk, så vores sofa kan blive julet på lige fod med resten af huset. Herhjemme er julen nemlig meget klassisk med rød, hvid og grøn; en traditionel, romantisk og nostalgisk stemning = Vores ellers så farverige hjem blive pakket væk i denne måned (inkl. retro pudebetrækkende).

    Glædelig december - og til Jesper; Rigtig glædelig aflevering!
    Sidsel.

    SvarSlet
  6. Hvor ser det hyggeligt ud, og jeg elsker Lara's overpyntede hjerte og afslørende icing om munden. Så sødt! Og dejligt du bruger min bog :)

    SvarSlet
  7. Hvor ser det hyggeligt ud, fik et smil på læben da jeg så Laras fint pyntede hjerte. Mine stpre piger har været hos deres mormor i weekenden for at bage julekager, det nyder både unge og gamle. Jeg er selv i fuld gang med at lave julestjerner og på fredag går det løs med pyntning i hele huset.

    SvarSlet
  8. Hvor ser det hyggeligt ud. Har du en god opskrift på honningkagerne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fandt den på nettet og ved ikke, hvor god jeg synes, den er. Næste gang vil jeg prøve Camilla Plums. Det er åbenbart en hel videnskab at bage honningkager, og dejen skal gerne have ligget i køleskabet længe inden.

      Kh
      Anna

      Slet
  9. Hvis jeg har skrevt det før, så skriver jeg det lige igen: Jeg elsker billederne af Lara, hun er simpelthen så kær : )

    SvarSlet