fredag den 14. december 2012

Svampeskoven






Hvad fluesvampe har med jul at gøre - ud over den røde farve - ja, det ved jeg egentlig ikke. Men kønne, det er de. Og disse har jeg lavet i hobby clay fra Panduro. Det var før, at jeg fik fingrene i de ægte svampelysestager, som stadig kan findes rundt omkring på loppemarkederne. 

I vindueskarmen har svampelysestagerne fået følge af et par nisser og en rådyrmor med sit kid. Nisserne er to ældre herrer. Den til venstre (som ligner en gårdnisse) er klart den ældste. Han er fra de første årtier af 1900-tallet, mens nissen til højre er en reproduktion, som er lavet i 50erne.  

De "ægte", gamle svampelysestager er blevet produceret gennem flere årtier - helt op til 60erne, tænker jeg. De er drejet i træ og derefter malet. På billederne herunder er min lille samling:





Og selvom jeg efterhånden har rigeligt af svampelysestager, er det svært at gå forbi en på et loppemarked uden at købe den med hjem. Mon du også har de gamle svampelysestager, og kender du mere til deres oprindelse og historie? Så læg gerne en kommentar herunder. 



20 kommentarer:

  1. Hvor er de altså flotte dine hjemmelavede svampestager. Fuldt ud værdigt supplement til de "rigtige". Kender desværre ikke historien, men har også nogle af de gamle stager, og de er skønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord:-) Og ja, de er skønne, de gamle svampelysestager.

      KH
      Anna

      Slet
  2. Wauw! Hvor er de smukke, kan slet ikke forstå du selv har lavet dem!

    SvarSlet
  3. Hej Anna

    Jeg er vild med din måde at fortælle historier på :-) Nu får jeg jo lyst til at vide alt om de svampestager! Lækre! Både dine og de oprindelige - supplerer hinanden godt.

    Og så må jeg jo lige indskyde, at de der vindueskarme - de er fan... godt malet! Eeeelsker højglans og har jo lige været igennem en del malerarbejde selv - så jeg kender arbejdet bag - meget smukt!

    Jeres hjem bliver helt fantastisk. Hvis jeg var hus, ville jeg ønske at du skulle bo i mig og pynte mig med alle dine fantastiske julesager!

    Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, Mette:-) Ja, vindueskarmene har min kære mand malet, og jeg er absolut også vild med højglans! Men må sande, at Jonas er bedre til at male end mig - han er liiidt mere tålmodig, og det er jo en nødvendighed, når man har med terpentinmaling at gøre.

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Hvor er det bare et smukt vindue. Jeg har fluesvampe og lysestager i fluesvampe, men ikke så gamle og kønne som dine. Så næste gang køber du ikke den fluesvamp men lader den stå til mig :D så kan jeg også få startet en samling op.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok se, om jeg kan lade et par stå til dig:-) De kan forresten også ofte findes på nettet, prøv at søg under "svampelysestage".

      Kh
      Anna

      Slet
  5. Har du selv lavet dem? De er flottere end de andre. Hvor vildt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, Anne-Sofie:-)

      Kh
      Anna

      Slet
  6. Hvor er de søde! -Både de gamle og de nye ;-)
    Nu tror jeg da heller ikke jeg kan lade være med at kigge efter dem på de kommende loppemarkeder :-)
    Hilsen Frk. Hansen
    www.frkhansen.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er super søde. Og hvis du ikke kan finde dem på loppemarkeder, kan de som sagt støves op på nettet.

      Kh
      Anna

      Slet
  7. Ih ja - det er da en dejlig blog, du har :-) Skøøønt indlæg. Jeg har jo også lavet et indlæg om de gamle svampelysestager på min juleblog - ved ikke, om du så det, da du var derinde? Jeg har dem både i træ og gips. Jeg elsker dem simpelthen.

    Nisse og svampelysestager hører sammen, så kan godt forstå, at du sætter disse to sammen.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marlene

      Svampelysestagerne så jeg ikke på din blog, men jeg så mange andre lækre juleting:-) Jeg tror jeg vil se om jeg også kan finde lysestagerne hos dig.

      Kh
      Anna

      Slet
  8. Hvor hyg'ligt at finde din blog (via Min Gamle Jul) - jeg samler på nisser som den du har til venstre i billedet - jeg har 5 - men de er nu noget ramponerede nogen af dem, men hvis de er så gamle som du skriver så er det jo ikke så mærkeligt at de er lidt slidte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi

      Velkommen til:-) Ja, det er nogle gamle herrer, de nisser - tænk hvilke juleaftener de har oplevet; det kunne være skønt hvis de kunne berette om det!

      Kh
      Anna

      Slet
  9. Har aldrig set sådanne gamle svampe, men hvis jeg falder over dem, må jeg da have nogle med hjem. De ser så fine ud i dit vindue, men dem du selv har lavet er da også super fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er super fine:-) God jagt;-)

      Kh
      Anna

      Slet
  10. Nuuh! Hvor ser det hyggeligt ud (:

    - Kit

    SvarSlet