torsdag den 31. maj 2012

Patchwork i gule og brune farver


Billedet her er fra sidste uge, hvor jeg syede et par patchwork babytæpper i nogle af mine yndlingsfarver - gul og brun med et strejf af orange. De skønne elefanter er fra Blafre og passer super godt sammen med de smukke retrostoffer, synes jeg. I skrivende stund mangler tæpperne bare kantbånd - og så ryger de afsted til deres nye ejer. 

Dejlige farver, ikke?

onsdag den 30. maj 2012

Same same but different



Disse stoffer er nogle af mine absolutte darlings i min samling. Det orange har jeg haft i en del år, mens det lilla er købt for nyligt i Ullas dejlige webshop. Det var noget af et scoop, synes jeg, for det har jeg ledt efter i flere år. Hvad jeg skal bruge det til, ved jeg endnu ikke. For det er meget dyrebart for mig og skal være til noget helt særligt:-)

Hvilken kombination mon du bedst kan lide? Og kender du til flere farvekombinationer end disse?

tirsdag den 29. maj 2012

Genbrugskjoler

Igennem den seneste tid har disse fire vidunderlige kjoler fundet et nyt hjem hos mig:








Den første kjole er ældre sag, som jeg fandt på Kræmmermarkedet i Århus til billige penge. Jeg er helt og aldeles vild med de klare blå farver og sarte lyserøde farve samt blomstermønstret. Pasformen er nogenlunde - og med bælte går det. Men måske syr jeg den lidt ind.

Den anden kjole er købt på et loppemarked ved Mølleparken. Den er ny (nyere) og syet af en for mig ukendt designer. Det har helt klart stoffet, jeg faldt for - grøn med hvide og brune blomster i et grafisk mønster.

Den tredje kjole har jeg købt af Julia. Det er også en ældre sag, men super super skøn. Pasformen skal der dog ændres en del på - men når det er gjort, er jeg sikker på, at den bliver en af mine yndlings:-)

Den fjerde kjole er en Edith Og Ella kjole fra en tidligere sommerkollektion. Den er af silke og i et skønt 50er snit - med bælte og masser af skørtevidde. Jeg har fundet den på Trendsales.

Det er da fire fantastiske kjoler, synes du ikke?

søndag den 27. maj 2012

Endelig!





Endelig fik jeg syet betræk til vores havestols-hynder. For to år siden købte vi skumgummiplader til vores havebænk og 2 havestole, men betræk til dem fik jeg aldrig syet. Det har været et hængeparti lige siden, for det er bestemt ikke den mest spændende syopgave, man kan tænke sig. Nu er det gjort. Heldigvis da, for det pyntede gevaldigt. Og så i retrostof - kan det blive bedre?

lørdag den 26. maj 2012

Nyt kjoleprojekt


I dag har jeg brugt hele dagen på at sy sammen med fem andre skønne kvinder. Ja, jeg ved godt, at det er skørt at bruge en dag som denne - med det fantastiske vejr - på at sidde indendørs og sy. Men dagen har været planlagt længe, mændene sat til at passe børnene, og når man nu er passioneret sykvinde, ja så bruger man gerne en varm sommerdag ved symaskinen:-) Jeg er i gang med endnu et kjoleprojekt - i det skønneste Amy Butler stof, som har ligget og ventet på at blive til en kjole til mig. 

Mekanisk legetøj




Jeg har tre styk. mekanisk bliklegetøj. Alle er kopier af gammelt legetøj og købt i Den gamle By i Aarhus. Lara leger ikke med det selv, men engang imellem leger vi med det sammen. Især hvalen - som sluger en fisk - og den sjove and på cykel er hun meget begejstret for. Sammen med en voksen er der meget legeværdi i mekanisk legetøj. 

Jeg kan godt lide fortællingen bag legetøjet og synes, det er fascinerende, at man har haft en så god fantasi. For ikke så længe siden var vi i Den gamle By, hvor vi på deres legetøjsmuseum så deres fantastiske samling af gammelt mekanisk legetøj, og der er virkelig mange underlige figurer. Legetøjet kom frem i 1860'erne, har jeg læst mig til, men havde vist sin storhedstid i starten af 1900-tallet. 

Jeg vil gerne udvide min samling, og i sommerferien drager vi til København - mon der er nogle af jer københavnere, der ved, om der i København findes butikker med mekanisk bliklegetøj? Hvis nogle af jer kender gode butikker andre steder i landet eller på nettet, hører jeg også gerne fra jer:-)

torsdag den 24. maj 2012

Elefanturo

Så kom elefanterne på flyvetur - sammen med perler fra Søstrene Grene og små messingklokker fra Panduro. Jeg er selv blevet meget tilfreds med den færdige uro, som nu skal til København og bo. 








Du kan selv lave en uro med elefanter - klik her, hvis du vil se hvordan.

onsdag den 23. maj 2012

Små elefanter i retrostof





Jeg er i gang med at sy små elefanter til et uro - min lillesøster venter sig nemlig, og hendes kommende barn skal have noget fint at kigge på:-) Elefanterne har jeg selv lavet mønstret til, og du kan finde en diy på dem her

mandag den 21. maj 2012

Camera bag

Det er ikke så længe siden, at jeg fik mig et Canon spejlreflekskamera. Men Canon tasken tog jeg ikke med i købet, for jeg synes ærlig talt, at den er ret grim. Så derfor har jeg været på jagt efter en kamera taske, som både er pæn og praktisk. For et stykke tid siden fandt jeg en på etsy - håndsyet i kernelæder og med en flot rem. Men med rem ville den komme til at koste 1400 kr, og da den er fra USA, ville der også komme told oveni - og så ville det blive en meget dyr omgang.

Heldigvis kan Jonas sy i læder. Og han er dygtig til det.  

Derfor tog vi i Læderiet og købte en halv ko (i form af et stort stykke læder i en smuk mørkebrun farve) til formålet. Og så gik Jonas ellers i gang. Resultatet blev denne taske:










Tasken har plads til et spejlreflekskamera samt et eller to ekstra objektiver. Derudover er der også plads til  en ipad. Rummene er adskilt af cognac-farvet læder, som er foret med skum indvendigt - så ligger kameraet og objektiverne blødt og godt. Tasken har en justerbar skulderstrop. Målene på tasken er: 25 cm i højden, 26 cm i bredden og 13 cm dyb. 

Tasken har et enkelt og råt look, og kernelæderet bliver kun smukkere med tiden. Jeg synes, at tasken har de rigtige detaljer og er helt vild med de små orange stempler, som er på bagsiden af læderet - de er med til at gøre tasken helt unik. Tasken er præcis, som jeg drømte om - og jeg føler mig meget privelegeret over at have en mand, som kan kreere sådanne smukke ting!:-)

Drømmer du også om en sådan taske, har Jonas læder nok til at sy en enkelt mere. Den kommer til at koste 1300 kr. Det lyder måske af meget, men der skal lægges mange mange timer og kræfter i at sy en sådan taske. Til gengæld får du også en kamerataske for livet:-) Skriv en mail til mig, hvis du er interesseret.  


søndag den 20. maj 2012

Retrostof til salg

Så er der endnu en omgang retrostof til salg. Denne gang er det 9 pakker med store stykker, som kan bruges til større syprojekter. Stofferne varierer fra 40 x 50 cm til 120 x 90 cm - men da de er meget forskellige størrelsesmæssigt, har jeg skrevet på hver enkelt stykke stof, hvor mange cm det måler. 

Der er 6 stykker stof i en pakke. Jeg har denne gang blandet farverne. 

En pakke koster 190 kr
Porto er 40 kr 

Bestiller du mere end en pakke, skal du kun betale porto een gang - jeg betaler den ekstra porto.

Der er først til mølle, og pakkerne kan erhverves ved at skrive en mail til mig:
akjoensson@hotmail.com

Jeg besvarer mails i den rækkefølge, jeg modtager dem. Jeg forsøger også at opdatere indlægget her så hurtigt som muligt, så du ikke skriver forgæves til mig. Du kan evt.  skrive, hvilke andre pakker, du evt. er interesseret i, hvis dem, du gerne vil købe, er udsolgt.


Pakke 1
SOLGT

Pakke 2
SOLGT

Pakke 3
SOLGT

Pakke 4
SOLGT

Pakke 5
SOLGT

Pakke 6
SOLGT

Pakke 7

Pakke 8
SOLGT

Pakke 9
SOLGT

lørdag den 19. maj 2012

Lykken er ...

... at køre i karrusel. Og gerne så vildt som muligt!

I går brugte Lara og jeg sammen med et par gode venner og deres dreng et par timer på Århus Kræmmermarked. Børnene synes uden tvivl, at hoppeborgen og børnekarrusellen var markedets største hit, og der endte vi da også med at bruge en stor del af tiden. Lara mente bestemt, at hun skulle op i den allerstørste karrusel, men da far ikke var med (og da sikkerheden ikke så ud til at være helt i top), måtte hun nøjes med børnekarrusellen. 

Lara har altid været forsigtig og reserveret over for fremmede mennesker. Men når det kommer til at afprøve vilde ting, har modet aldrig svigtet. Tværtimod kan det næsten ikke blive vildt nok. Vi støtter hende meget i at turde prøve vilde ting, men må selvfølgelig også engang imellem sætte grænser, når det liver lidt for vildt efter forældrenes mening. 






Billederne herover siger vist alt. Og ja, sådan ser man så ud, når man finder ud af, at turen er slut:


Dagen i dag er blevet brugt sammen med et vennepar og deres lille babydreng - og så med at lave stofpakker. Sikke et arbejde! Men nu er der til 10 stofpakker, som kommer på bloggen i morgen aften kl. 20.00.

fredag den 18. maj 2012

Retrostof til salg

Jeg har for meget retrostof ... ingen tvivl om det. Og da der hele tiden kommer mere til, end der bliver brugt, er der efterhånden seriøse pladsproblemer i vores i forvejen meget lille hjem. Derfor har jeg - efter store overvejelser;-) - taget en drastisk beslutning om at sætte en del af mit retrostof til salg. 

Og i dag har jeg så brugt timer på at sortere, danne mig et overblik, klippe ud, fotografere, veje og måle - sikke et arbejde, det er! Men nu kommer de første pakker til salg, og hvis interessen ellers er der, kommer der mere til salg, efterhånden som jeg får fotograferet. 

Der er to slags pakker:

Pakker med store stykker og pakker med små stykker. 

En pakke med store stykker koster 190 kr eksklusiv porto
En pakke med små stykker koster 100 kr eksklusiv porto

Porto for de store pakker er 40 kr (som b-post)
Porto for de små pakker er 30 kr (som b-post)

Bestiller du mere end en pakke, betaler jeg porto!

Da det er retrostof, kan der selvfølgelig forekomme små pletter eller huller - men jeg har selvfølgelig kigget stoffet igennem og kan stå inde for det, jeg sælger:-)



Pakker med store stykker:

Her er omkring 600-700 gram stof - og i dejligt store stykker. Se under det enkelte billede for stykkernes mål:

Stofpakke 1 - blå og grønne farver
Pakken indeholder 10 stykker. Størrelserne varierer fra 130 x 90 cm til 50 x 65 cm.  
SOLGT

Stofpakke 2 - lyserød, lilla og orange farver
Stofpakken indeholder 11 stykker. Størrelserne på stykkerne varierer fra 90 x 120 til 40 x 65.
Jeg har 2 pakker.
SOLGT

Stofpakke 3 - gule, brune og orange farver
Pakken indeholder 10 stykker stof.  Stykkerne måler fra 40 x 70 til 85 x 80 cm.
SOLGT


Pakker med små stykker:

Pakkerne indeholder mindre stykker beregnet til patchworkprojekter, lommer og den slags. 
Der er meget forskel på stykkernes størrelser. De varierer fra ca. 20 x 20 til 60 x 40 cm. Nogle af stykkerne kan være aflange. 

Her er mellem 250 og 350 gram stof. 

Stofpakke 5
SOLGT

Stofpakke 6
SOLGT

Stofpakke 7
SOLGT

Stofpakke 8
SOLGT

Stofpakke 9
SOLGT

Stofpakke 10
SOLGT

Er du interesseret i at købe en stofpakke, så skriv en mail til mig på
akjoensson@hotmail.com


Update: Det går hurtigt med at få solgt stof:-) Derfor kommer der flere pakker, som jeg sætter til salg søndag aften kl 20.00 - hvis alt går vel!