Retro-frotté i sensommerfarver

Disse smukke retrostoffer i frotté har min søster haft med fra Husflid. Er de ikke smukke? Især det på det første billede er jeg helt vild med, og jeg føler mig enormt heldig over at have fået fat i et stykke af det. Hvad det skal bruges til, ved jeg endnu ikke - tøjdyr, måske?

Her bliver det endnu en weekend med maling og rengøring af vores nye hus. Jeg glæder mig rigtig meget til, at weekenderne ikke bliver fyldt med flytning:-) Men nu kan vi efterhånden også se en ende på det.

God weekend til jer alle.

Den sidste buket

I dag var det sidste chance for at besøge mine bedsteforældres gård, som er blevet solgt. Jeg tog derfor alene derhen for at tage afsked med det sted, som jeg nok godt kan kalde for mit andet barndomshjem. For mig at se er det et paradis, og det er fyldt med så mange fantastiske minder, at det er rigtig rigtig svært for mig at tage afsked. Ja, alt det har jeg skrevet om tidligere, og jeg skal ikke trætte jer med det igen.  

Jeg kom, efter regnen var holdt op og solen brudt frem, og jeg kunne få lov til at gå rundt i den store eventyrhave og snuse sensommerduftene ind. Jeg var i det gamle drivhus for at plukke blå vindruer for sidste gang, og jeg plukkede en buket blomster fra haven - ligeledes for allersidste gang. 

Jeg gik en tur i den store frugthave og nød udsigten ud over markerne. Hvor har jeg dog bare haft meget glæde ved det sted. 

Og for at det ikke skal være løgn, kom de nye ejere, min moster og hendes mand samt ejendomsmægleren kort tid efter, at jeg var ankommet. Overdragelsen var rykket til torsdag og ikke fredag, som ellers var aftalt. Det blev lidt akavet, for jeg var meget rørt. Men sådan var min sindsstemning, og de har nok forståelse for situationen. 

Nu er jeg hjemme igen med buketten af de skønneste sensommerblomster som et sidste aftryk fra gården - og en æra er forbi. Sørgerligt, men det kunne nok ikke have været anderledes.

Og blomsterne - de står smukke på spisebordet. Er der mon nogen, der kan fortælle mig, hvad de hedder?

En fantastisk blog

Nu, hvor jeg ikke selv har tid (eller mulighed for den salgs skyld - alt mit stof er pt. pakket ned) til at sy, må jeg jo nøjes med at svælge i alt det skønne, som andre bloggere får syet. I den forbindelse faldt jeg over en engelsk blog, som jeg gerne vil dele med jer. 

Alice har bloggen Handmade by Alice Apple, og hun syr altså de fineste ting. Se selv denne lille dukke med sødt tilbehør: 

Eller disse kære gravhunde i retrostof:

Og denne pude med applikation er jeg helt vild med (døren kan åbnes, og bag den gemmer sig en lille pige):

Det må tage timer at sy disse ting - så mange detaljer der er. 

Alice sælger også dukkerne og hundene på etsy.com - du kan finde linket på hendes blog.

Min tapetsamling

I weekenden fik jeg flyttet mit tapet og papirruller til vores nye hus. I den forbindelse fik jeg ryddet op i det - rullet det pænt sammen og sat i to kurve - en stor til tapetet og en lille til papirrullerne. 

Et sådant arbejde er lidt mere spændnede end at skure gulve eller male, og jeg nød da også synet af de mange smukke papirer:-) 

Det fantastiske retrotapet på nedenstående billede har jeg fire hele ruller af. Det blev købt for efterhånden længe siden, og jeg drømmer om at få en væg i et børneværelse tapetseret med det. Det bliver kun på overetagen, der får lov til at få tapet på væggene - stueetagen egner sig ikke til det. 

Nyt stoffund

Selvom jeg ikke får syet meget i disse dage, kan jeg sagtens købe lidt mere stof! :-) Og disse stoffer, som lige er kommet ind ad døren, synes jeg er helt fantastiske. 

Det brune med de gule retroblomster er stretch-frotté, og det retrogule med aberne er jersey. Begge stoffer er fra et finsk firma med det fantastiske navn Myllymuksut Oy. Finland kan bare noget med stof - i hvert fald jersey, da mange af de smukke (og holdbare) jerseystoffer kommer fra Finland. 

Og ja, så laver de også børnetøj i en lækker retrostil. Vil du se deres hjemmeside og selv blive fristet, kan du klikke her. 

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal med stoffet - måske en kjole i det brune stretch-frotté? Eller en cardigan? Det må tiden vise - når jeg altså får tid til at sy igen:-)

Træt træt træt

Endnu en weekend er gået med flytning, maling, nedrivning og rengøring af vores nye hus - det har været dejligt, men nej hvor er det også bare hårdt. Og tiden arbejder imod os - vi skal gerne kunne flytte ind om 14 dage, og vi mangler stadig at male en stue, alle vindueskarme samt et gulv. Ja ja, jeg ved godt, at Rom ikke blev bygget på een dag - men jeg vil nu alligevel gerne have det nymalet og rengjort, inden jeg flytter ind:-)

Lara har været rigtig sød til at hjælpe samt lege ved siden af os, imens vi har haft travlt. Men jeg glæder mig til at få en normal weekend igen, hvor der også kan være tid til at deltage i legen. 

Og jo, så var der jo skybrud i nat, og det endte heldigvis nogenlunde godt hos os. Ingen vand i kælderen, men en del i laden. Og en lidt utæt skorsten, som vi vist skal have kigget på.

Så ja, heller ingen syning denne weekend - hvis det ikke var fordi, jeg var så træt, ville jeg have abstinenser. Men i skrivende stund drømmer jeg mest om min dyne ...  

PS. Trods trætheden sanser jeg, at jeg har rundet de 1200 faste læsere - jeg er både stolt og meget meget glad. TUSIND TAK fordi I gider følge min blog!

Min mormors gardiner

Mine bedsteforældres gård er solgt - og derfor er huset nu ved at blive tømt for de sidste ting. Jeg har reddet mig soveværelsets gardiner, som nok ellers bare var smidt ud, hvis ikke jeg havde bedt om dem. Og i sidste weekend blev de så vasket og hængt til tørre i vores nye have.

I min barndom blev jeg passet af mine bedsteforældre. Jeg husker tydeligt gardinerne fra mine bedsteforældres soveværelse, som var det fjerneste rum på første etage i det kæmpestore hus. Værelset var stort og enkelt med mørke 50er møbler - mine bedsteforældres seng, min mormors sminkebord og et stort radiomøbel fra 50erne - og så gardinerne. De gav det mørke rum et grønligt skær og gjorde det næsten eventyrligt. Jeg husker rummet som noget helligt og fredsfyldt og som et sted, hvor man kun kiggede ind - man legede der ikke.

Det er mange år siden, at mine bedsteforældre holdt op med at bruge soveværelset ovenpå, og værelset fik lov til at stå uberørt hen. Gardinerne er nu mørnede og falmede af ælde, men noget af stoffet kan stadig bruges. Og det skal bruges. Til hvad, det ved jeg endnu ikke. Men fint er det, synes I ikke?

Har I set det?

Har I mon set, at man nu også kan få det skønne Bambi-jersey i en flot turkis farve? Ja, jeg kunne altså ikke stå for fristelsen og måtte købe en meter af det. Stoffet har jeg set her - og selvsamme sted fandt jeg også de skønne bånd med bambierne. Hvad jeg skal bruge båndet til, ved jeg endnu ikke. Måske suttesnore - eller har I nogle ideer?

Elefant-nederdel

Denne nederdel i det skønneste elefantstof er et forsøg, som desværre ikke er blevet vellykket. Jeg har syet den efter Trines diy og på samme måde som påfuglenederdelen. Men denne gang skulle der fuld skrue på nederdelens vidde, og den er derfor to gange 110 cm (eller 220 cm hele vejen rundt). Det giver  et fantastisk skørt, men nederdelen er simpelthen blevet for kraftig i linningen (grundet alt det stof, der skal være der), og elastikken fungerer derfor ikke efter hensigten. Så der er altså en ommer - når der så ellers bliver tid til det!

Stoffet er fundet her, og jeg er helt forelsket i det - så nederdelen skal altså blive vellykket næste gang!

Den første weekend i huset

Jeg tror, jeg vil lade billederne tale for sig selv, for jeg er træt træt træt efter den første weekend i vores nye hus, hvor der blev skuret gulve, flyttet og klargjort til maling. Men udover trætheden er jeg også glad - for dette føles helt rigtigt. Det skal nok blive super godt.

Tigerbukser

Et par bukser i mørkebrunt velour og med gul rib og tigerlommer er det blevet til i løbet af ugen. Sygdom og arbejdsopstart har ikke levnet meget energi til syningen. Og denne weekend bliver der heller ikke tid til det, for i går aftes overtog vi huset. Lige om lidt kører vi derhen med malerudstyr, rengøringsartikler og de første flyttekasser, og så skal vi ellers igang! :-)

Bukserne er en str 86, og de er til en veninde, som har været så sød at hente porcelæn for mig i København. Eller rettere sagt: De er til hendes lille søn Emil. Jeg har flere undervejs til ham, og det er faktisk lidt skægt at kaste sig over drengetøjssyningen som afveksling til de mange pigeting, jeg ellers normalt får lavet.

Lommerne er syet i det fineste tiger-jersey, som jeg har købt her. På bagsiden har jeg syet et stykke velour, så lommerne ikke bliver for tynde. Og de er kantet med ribkant. 

God lørdag til jer alle:-)