søndag den 3. februar 2013

Gaver fra Blogland

Til blogtræffet i går fik jeg rigtig mange værtindegaver af de andre bloggere. Det var overvældende og slet ikke nødvendigt, synes jeg, for jeg har jo ikke haft så stort et arbejde med at arrangere dagen. Men gaverne er jeg er selvfølgelig meget taknemmelig og glad for, og de skal derfor vises frem her.

Jeg nåede ikke at pakke ud før i dag, og det var lidt ærgerligt, for så fik deltagerne ved blogtræffet ikke mulighed for at se de fine ting, og jeg fik ikke sagt ordentlig tak. Det håber jeg at råde bod på i dette indlæg, hvor tingene vises frem. For det er samtidig et vidnesbyrd på, hvor dygtige piger, der findes i Blogland:-) Det er sjovt at modtage hjemmelavede gaver, som også kan inspirere mig.  

Der var selvfølgelig mange fine indpakninger (det er jo kreative kvinder, som vi taler om;-)):





Og her er billeder af de mange fine gaver:






Af Anja fra bloggen KakTusser fik jeg små, søde ugler i filt og sommerfugle i retrostof. Sommerfuglene overtog Lara straks, og vi aftalte, at de skulle hænge på hendes værelse, når det engang bliver færdigt. Ninett fra Hjem kære hjem gav mig (eller nok nærmere Lara) et sjovt samlesæt i træ, og Jeanett fra Ævlebævle gav et fint Arhøj spøgelse. 

Flere havde lavet noget til den lille dreng, som jeg venter mig. Maja fra Gævsegine havde strikket en fin blå hue, Anne med bloggen Fru Flittig havde hæklet små, grønne futter og Emilie fra Håndlavet Karma havde syet/hæklet en blå suttesnor. Sanne fra Sannes Fruerstue havde syet et fint uro med små huse. Og så fik jeg en hæklet svamperange, som jeg ikke ved, hvem er fra (så den glade giver må gerne give sig til kende:-))

Fra Rikke fra Be my Dragonfly fik jeg fire smukke billeder til børneværelset. Billederne har hun fundet på et loppemarked - og sikke et fund! De fire billeder er med Elefantens Vuggevise:    
   



Jonna fra By Fonna havde lavet en fin pakke med Wiinblad platte, små hæklerier og vintage knapper, Jette fra Lebahn Unika gav lækre flødeboller i fin gaveæske, og Canika fra Canika Filt og Stads havde hæklet en fin ugle (som passer som cover til min Nokia telefon - jeg ved ikke helt, om den er tiltænkt det, men det tror jeg, at jeg vil bruge den til!) 

Jane fra Brilleting gav mig denne fine robot, som helt sikkert også skal op på den lille drengs børneværelse:




Christine fra Frk Turkis gav mig et mønster til de flotte elefanter, hun syr, og Elsebeth fra Mit Stuff gav mig skønne strikkede håndledsvarmere (dejligt, når jeg nu ikke selv kan strikke!). Fra Line (Xoeinding) fik jeg Blå Sonja ting, som jeg samler på. Den lille flødekande har jeg haft før, men slået i stykker - så det var skønt at få en ny!

Af Louise fra Holme Handmade fik jeg lækker læbebalsam, og Jo fra Brumbas Brumbas havde lavet en fin sammenpakning af bodyscrub, øreringe og hjemmelavet the. Theen var i små theposer, som hun også selv har lavet - de er simpelthen så fine (og kan ses på billedet herunder). Sikke et arbejde, det må have været at sy de små poser!




En gave, som jeg blev meget overvældet over, var dette smukke portræt af Lara:




Det er tegnet af Trine fra bloggen Stjernepels, og som forlæg har hun brugt et billede fra indlægget her. Det er jo en tro kopi af Lara, og jeg kunne ikke lade være med at blive rørt, for netop i dette billede kan jeg se en stor del af min lille piges personlighed. Billedet skal i glas og ramme og op på væggen. Trine er, som billedet også viser, en fantastisk dygtig tegner, og flere af hendes tegninger kan ses på hendes blog.   

Så fik jeg fremvist de mange smukke gaver. Håber ikke, at jeg har glemt nogle (ellers sig endelig til!) Tusind tak til jer alle - det er som sagt overvældende, at I kom med alle disse fine gaver.


_________________________


At the blog meeting yesterday I got a lot of fine gifts from the other bloggers. The pictures show how creative people in Blogland are!  


17 kommentarer:

  1. Wauw nogle dejlige gaver, kan godt forstå du var rørt og specielt over tegningen. Håber jeg får mulighed for, at være med næste gang når nu jeg måtte lægge mig syg den her gang.. håber i havde en rigtig god dag, det ser sådan ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Karina

      Det var ærgerligt, at du blev syg, men det er vi desværre ikke selv herre over (og der er godt nok mange syge rundt omkring lige nu). Der kommer helt sikkert et blogtræf ingen (jeg skal bare lige over fødsel og den slags før jeg kan arrangere igen;-))

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Hold op nogen skønne gaver! Tegningen Anna den er da helt fantastisk :)
    Dejligt at læse at I havde en god dag

    SvarSlet
  3. Sikke en masse lækre lækre gaver - super flot tegning af Lara.

    SvarSlet
  4. Sikke nogle skønne gaver! Jeg blev helt flov over, at jeg ikke havde husket på at tage en værtindegave med.... Det må jeg ej glemme hvis der kommer en anden go gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla. Det skal du IKKE være flov over! Jeg har selv sjældent værtindegaver med, og det er slet ikke nødvendigt for mig at modtage disse gaver. Det er jo ikke derfor, at jeg afholder disse blogtræfs. Jeg forventer ikke noget - men blev i går overvældet over, at mange havde lavet så fine ting til mig. Men altså - man er også velkommen uden værtindegave;-)

      Kh
      Anna

      Slet
  5. Lækre gaver du har fået og den tegning er bare så flot =)

    SvarSlet
  6. Sikke nogle smukke sager. Tegningen er skøn. Det er noget helt specielt :-)

    SvarSlet
  7. Kan godt forstå at du blev glad for gaverne og hvor må det være fantastisk at have talent for at tegne så flot, som Trine gør - jeg har kigget på mange af hendes tegninger og er SÅ imponeret.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  8. Kære Anna.
    Tusind tak for en super dejlig dag. Det var så hyggeligt. Jeg havde en pakke Summerbird chokolade med til dig, men ved ikke om den er blevet væk i mængden af alle de fine gaver og goddiebags, som der stod på bordet. Ellers kan det være at der er nogen som troede det var til kagebordet, og derfor er blevet spist, hvilket jeg ikke håber, det var jo til dig.

    Håber du finder den, og ellers må jeg sende dig en ny pakke for du skal endelig ikke snydes:-)

    Kærligst Helena

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helena

      Nej, chokolade var der ikke noget af:-) Det er, som du også siger, nok blevet spist af de andre deltagere;-) Og nej, du skal ikke sende nyt - jeg takker for tanken, men det behøver du virkelig ikke.

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Kære Anna. Jeg vil nu meget gerne lige sende dig en lille ting, kunne jeg evt. Få din adresse. Du kan evt. sende den til min mail Helena.engelbrecht@yahoo.dk

      Slet
  9. Hej Anna
    Dejligt at se og læse, at blogtræffet var så vellykket! Sikke mange deltagere I var!! Rigtig sejt af dig at tromme sammen sådan et arrangement! :-)

    Og sikke mange dejlige gaver du har fået. Det er virkelig nogle dygtige krea-kvinder rundt om, jeg er virkelig imponeret over, hvad der kommer frem af gode idéer og godt håndværk! Skøn inspiration!

    Ønsker dig en flot ny uge!

    Kh Marthe

    SvarSlet
  10. Var helt misundelig over ikke at være med, må lige holde øje med hvornår der blogtræf igen..

    SvarSlet
  11. Svamperanglen er fra mig - Skiltet må være stukket af under transporten :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for den, Karen Elisabeth:-) Den skal nok blive flittigt brugt, når den lille dreng kommer.

      Kh
      Anna

      Slet
  12. wow, hvilke kunstneriske mennesker du omgås, flotte gaver! Det så ut som et hyggelig bloggtreff!

    SvarSlet