Det skønneste Yvonne stof skal blive til en ny 50er kjole til mig. Stoffet er fyldt med store retroagtige blomster i pink, hvide og orange farver på en mørkebrun bund. Det er knald på, og det kan jeg li! Mønstret er det vintagemønster, som kan ses på det ovenstående billede. Dog er det tilrettet for at kunne passe mig. Nå ja, lige nu passer jeg jo ingen af mine 50er kjoler - men jeg satser på at kunne få samme figur igen, når fødsel, amning og alt det der er overstået:-)
Stoffet er designerstof fra Michael Miller og hedder "Woodland delight". Jeg syr altid mine kjoler i det bedste bomuldsstof, for der ligger så mange timer i en kjole, at det ville være tåbeligt at gå på kompromis med stofkvaliteten - og ja, der er altså - efter min mening - stor forskel på, om du køber bomuldvarer til 50 kr eller til 150 kr meteren! (Selvom det selvfølgelig ikke altid hænger sammen).
jeg har nu klippet ud til kjolen, og stykkerne kommer måske med til blogtræf på lørdag, så jeg kan påbegynde syningen der. I onsdags sagde jeg farvel til min gamle Brother og bestilte så en ny symaskine, som jeg først kan hente i morgen - så lige pt føler jeg mig totalt handicappet (og mon ikke lysten til at sy forstærkes, nu hvor det ikke er muligt?)
Jeg glæder mig til blogtræffet på lørdag - til at møde nye mennesker, og til at få nogle kreative timer sammen med dem - og er overvældet over interessen, der har været. Vi er rigtig mange deltagere, og jeg er ked af, at der ikke har været plads til alle - men der kommer helt sikkert flere blogtræfs i fremtiden.
_________________________
I have bought this wonderful Michael Miller fabric. It is called Woodland delight and I am going to use it for a new 50ties dress, even though I can't fit it right now due to my pregnancy:-)
I only use designer fabric for my 50ties dresses - such a dress takes hours to make, and it is therefore stupid to compromise with the quality of the fabric.
I'm thinking of bringing the fabric to a blog meeting on saturday. About 55 bloggers are attending. I'm looking forward to a creative day in the company of these wonderful people.






































